40 å kende i brug, medens det i fiskedistrikterne har faldt mere naturligt at bruge støv ler. I indlandsbygderne have disse neppe været synderlig almindelige udenfor -Gudbrandsdalen, og selv der kan det være tvivlsomt, om de ere meget gamle og have fundet nogen bety- delig udbredelse udenfor de velhavende bønderS kredse. I Gudbrandsdalen brugte ialfald saadanne storbønder, som besidderen af Bjølstad, i det 18de aarhundrede kravestøvler; paa denne gaard opbevaredeS der ogsaa længe etpar svære ankelsko med vældige hæle. Baade kravestøvlerne jog ankelskoene vare af kalveskind, paa hvilke haarene sad igjen. De ere fremdeles bevarede. F jeldbonden bruger den dag idag helst sko. Her har det formodentlig alene været hensynet til bekvemmeligheden, som har været afgjørende, da der ikke kunde være mangel paa“raaStof. Det er for den, der færdes meget i mark og fjeld, mageligere at gaa i; sko end i støvler, og derfor har fjeldbonden, der ikke brugte støvler, i Stedet Sørget for at beskytte ben og fod ved Saa meget tykkere uldStrømper, som paa samme tid kunne holde kulden og for en del fug- tigheden ude. MandSSkoene, der maa være beregnede paa me- gen gang i skov og fjeld, have næsten overalt og til alle tider bevaret sine former mere uforandrede; dog beretter en forfatter, Som idet 18de aarhundrede skrev om Thelemarken, at der til brudgommenS dragt hørte sko med meget høie hæle. Om Sætersdølernes sko heder det hos Gj0ellebøl (177o-178o), at de vare »bundne med en rem, over hvilken ligger en lang pløse, som næsten rækker til tæerne. og er udhuggen med mange smaa huller med et jern«. Paa et maleri
