39 g mæssig fulgte udlandets moder og temmelig hurtig til- egnede sig disse. Derfra spredtes de nye former udi de tilgrænsende bygder, hvor de – ialfald fra det 17de aarhundrede – ikke holdt sig længe, inden de blev afløste af nye. Saaledes kan der for disse byg- ders vedkommende ikke mere end for byernes tales om egentlige nationaldragter. “Al1erede i første halv- del af det 18de aarhundrede omtaler amtmand de Fine i sin beskrivelse over Stavanger amt med beklagelse den lyst til at efterligne de nye moder, som udmær- kede almuen i omegnen af Stavanger by og paa Jæde- ren: »Ellers havde de fleste i almindelighed nok lyst at optænke og iføre Sig alle de nykommende noder og moder, havde de ikkun vi1kaar, som de har vilje«. Den tegning, Som de Fine meddeler af en bonde af Jæderen, viser ogsaa, at han bærer en dragt, der efter hin tids fordringer .var aldeles modeme. Ogsaa for Søndmørs vedkommende, hvor dér dog ikke i det 18de aarhundrede var en større “kjøbStad, fra hvilken almuen kunde tage forbilleder for sine dragter, sees det af den tegning, som Strøm leverer af en bonde, der er klædt som brudgom, at dragten har væ- ret stærkt paavirket af hin tids bydragter. Baade hos Jæderboen og hos Søndmøringen ser man saaledes det attende aarhundredes eiendommelige trekantede hat, som her benyttes af bønderne uden nogen forandring. Der er dog nogen forskjel paa disse dragter, idet Jæderboen bruger sko, og Søndmøringen Staar brudgom i støvler. Det sidste var ikke aldeles tidsmæssigt, som det vil erindres fra »Kjærlighed uden strømper«. I de indre bygder, og overhovedet overalt, hvor agerbruget var folkets næringsvei, synes sko at have været udeluk-
