38 1 ’ mel lærredsskjorte, et haandklæde af lærred og 3 gamle Smaa strielagen. 0verhovedet Synes strie at have været det mest almindelige. Paa en gaard i Thelemarken nævnes i aaret r65r baade skjorter af strie og lærred og strie- bleier. Paa Oppegaard i Næsoddens præstegjæld op- føres ved en registrering af boet i I652 3 strielagen, et andet lagen, 2 striehaandklæder, 2 sengklæder og for resten nogle skindfelder. I Thelemarken nævnes til omtrent samme tid skindlagen, der vistnok oprin- delig havde været de mest almindeligc, og som for- modentlig endnu længere ned i tiden have holdt Sig, ialfald hos de fattige bønder, der ikke havde raad til at bruge de mere kostbare stoffe. Gjennem hele det r7de aarhundrede viser der sig paa denne maade en fortsat kamp mellem gamle og nye Stoffe i klædedragteme. I kystbygderne har det nye hurtigere seiret, medens det gamle fremdeles kunde holde sig i nogen tid oppe i fjeldbygderne. Paa en gaard i SVindal nævnes I654 en trøie af bommesi, noget, Som den gang i de indre bygder vilde været aldeles utænkeligt. Det er her de gamle registreringS– forretninger, som yde et rigt materiale; af dem viser det Sig, at beholdningen af undertøi af de finere stoffe i det 17de aarhundrede omtrent har været den samme hos en nogenlunde velstaaende haandverker i byerne og paa en middelsStor østlandsk bondegaard. Medens de fremmede stoffe paa denne maade ikke trængte synderlig ind i de bygder, som laa oppe i landet, var det en anden sag med dragternes f o rmer. Tager man her Sit udgangspunkt i byerne, vil det vise Sig, at den der levende befolkning regel-
