4I fra 1699, der oprindelig har hængt i Gols kirke og fremstiller en hel bondefamilie fra Hallingdal, sees og- saa, at de voksne mandfolk have sko med røde hæle. Til stas har altsaa den velstaaende befolkning i denne dal fulgt tidens udenlandske moder. For kvindeskoenes vedkommende lader sig derimod paavise flere vekslende moder, ligesom der kan iagt- tages forskjel mellem de enkelte landsdele. Mest prak- tiske synes de bredsnudede brudesko at være, der- endnu benyttes i Nedre Thelemarken; de ere paa snu- den prydede med gjennembrudt læderarbeide, hvorun- der der er lagt Ven læderplade af rød farve. Ligeledes hænger der en række læderfrynser frem over snuden. Disse sko ere meget vakre. Helt anderledes er en skoform, hvoraf der er kommet enkelte exemplarer fra“Gudbrandsdalen og fra Namdalen. Denne sort sko var en ligefrem efterlig- ning af dem, som i forrige aarhundrede vare paa høie- ste mode, og se aldeles ud, som de damerne nu for tiden benytte. De høie tynde hæle ere ved dem det mest karakteristiske; de ere upraktiske og øiensynlig kun beregnede paa at bruges ved enkelte, høitidelige anledningen fornemlig ved brylluper. Derfor have de ogsaa kunnet bevares til vor tid uden at dele den skjæbne, som ellers venter alt gammelt udgaaet skotøi. Stassko, saavel for mænd, som for kvinder vare altid beregnede paa at sees og de findes derfor Som oftest udstyre(le med spænder, der hyppig vare af Sølv. Navnlig har det i Gudbrandsdalen vrimlet af saadanne store skospænder, som her vare det hyppigst anvendte sølvsmykke. Paa det par sko, der er kommet fra
