“ 37 husflids-industri med hvidsømsbroderi, og som derfor ogsaa tidlig synes at have indført linned til undertøi, er det nordlige Gudbrandsdalen og det sydlige Nord- møre, fornemlig Sundalen. Mellem disse bygder fin- des der mange overensstemmelSer, der tyde paa en gammel forbindelse mellem dem Nu synes denne industri med de rigt udsyede kraver, brystindfældinger og haandlinninger at være ophørt; men der er beva- ret mange prøver, som tildels kunne sees ivore offent- lige samlinger. I denne mangel paa undertøi af linned tør man vel ogsaa se en medvirkende aarsag til skiddenfærdig- hedens udbredelse. Undertøiet maa oprindelig have været af uld, og dette har holdt sig gjennem længere tid; nu er det vel aflagt overalt, maaske alene med undtagelse af enkelte kystdistrikter, hvor fiskeriet er den vigtigste beskjæftigelse Med linnedmangelen fulgte ogsaa, at lagen af dette stof først sent ere blevne almindelige Før det 17de aarhundrede vare saadanne kun sjeldne i bønde1“nes huse. I Sætersda1en ere de endog neppe komne i brug før i dette aarhundrede, og det samme kan have været tilfældet i andre afsides fjeldbygder. Langt gunstigere har forholdet været i fladbyg- derne. Af et skiftebrev fra gaarden Nesten i Stange, der er udstedt den 4de Januar IÖ4Ǫ, og hvori det halve bo paa Stedet opregnes og værdsættes, omtales blandt andet 8 lagen og et flamsk sengklæde. Paa ødegaar- den Thormodsrød i Raabygde skibrede i Tønsberg len, hvor baade mand og kone vare rømte efter at have stjaalet en ko, fandtes der ved opgjøret af deres bo i 165o et nyt og et gammelt sengklæde, en gam-
