36 ’ per, der maaske ved denne anledning nævnes for første gang Vi dette distrikt. –Nu ere armknapper forlængst komne i brug over hele vort land, og de høre bl. a. til de sølvarbeider, der for tiden udføres af Thelemar- kens dygtige arl)eidere i denne kunst. Ogsaa hals- knapper, der nu forarbeides af sølv med stor kunst- færdighed, ere af forholdsvis ny oprindelse, idet man længe til samme brug betjente sig af spænder. Saa- danne benyttes endnu i enkelte –distrikter, men blive dog i denne anvendelse stedse sjeldnere. Hos den norske landbefolkning har linnedet først sent erobret sig en plads mellem .nødvendighedSartik- lerne, og i begyndelsen var det kun den simpleste sort, der var i brug. Omkring 178o brugte saaledes Sæters- dølerne endnu kun skjorter af strie, og iThelemarken omtales saadanne jævnlig i det 17de aarhundrede, ulige hyppigere end lærredsskjorter. Et vidnesbyrd om, at linnedet længe var kostbart, har man –deri, at det for kvindernes vedkommende paa mange steder, om ikke overalt i landdistrikterne, længe var nødvendigt at dele sit linned i to dele, hvoraf den større kun sjel- den skiftedeS, medens den mindre overdel, der var beregnet paa at sees under livStykket, var udsyet med stor kunstfærd“ighed og tillige i almindelighed kun blev tagen paa til stas. Den underste afdeling gik fra bry- stet ned til knæerne eller længere og hang over Skul- drene i et par faste sæler. Gjellebøl taler ogsaa om SæterSdølernes mangel paa linned. KortSagt, der fore- ligger her mange vidnesbyrd .af forskjellig art, som vise, at linnedet paa landet i Norge først forholdsvis sent har fundet nogen almindelig udbredelse En del af lande-t. der tidlig har havt en udviklet
