34 tilsidst næsten fortrængte vadmelet. I de ældre drag- ter fandt det i vor tid almindelige værken ikke megen anvendelse. Ordet skal oprindelig være østlandsk og svensk, saaledes at det maaske kan antages, at dette slags tøi fra først af er kommet østenfra. Af de udenlandske stoffe, der allerede vare komne i brug i klædedragten ved midten af det 17de aarhun- drede, nævnes især »filt«, og »rask«, der benyttedesi skjørter, samt »peduan«, der fandt sin anvendelse i trøieme; disse stoffe nævnes ialfald oftere paa Hede- marken omkring 163o, medens det kan være tvivlsomt, om de paa den tid i nogen større udstrækning havde fundet vei til de indre fjeldbygder. Om undertøiet er det vanskeligt at komme til sikkerhed for den ældre tids vedkommende I middel- alderen brugtes der baade i Norge og paa Island un- dertøi af linned; men dette har dog neppe været en skik, der er trængt dybt ned i folket. Saadant tøi maatte nemlig altid blive for dyrt til, at det kunde anvendes af alle samfundsklasser, og derfor kan man trygt antage, at den allerstørste del af folket nøiedes med simplere stoffe. W Man vil forstaa, hvad en skjorte før i tiden var for en kostbar ting, naar man erindrer, at det var et af Kristian IV’s klagepunkter mod Kristine Munk, at hun tog hans, kongens skjorter og gav dem til sin elsker, Rhingreven. Naar det for en saa fomem per- son Som denne tyske greve var nødvendigt at tilliste sig en konges linnedtøi, for at kunne optræde i over- ensStemmelSe med sin stand, siger det sig se1v, hvor- ledes forho1det var for den ubemidlede mand. Det nævnte klædningsstykke var, naar det skulde forarbei-
