35 des af linned, længe altfor kostbart til, at det kunde falde i enhvers lod at eie det. Hvor der tales om skjc1–1cx, maa dette heller ikke altid rcl-s1ääcs Om det samme klædningsstykke, som nu bærer dette navn. I enkelte af vore bygder har saaledes navnet ien sam- mensætning (ullaskjorfa) holdt Sig til vore dage i en helt anden betydning. Paa Søndmøre bruges det nem1ig, saavel efter Hans Strøm som efter Ivar Aasen, om en sid trøie, der er til at tage udenpaa. Man er nu vant til at betragte linned, Som en nød- vendighed; –men dette er ikke nogen nødvendighed, som har været følt længe. Klædedragtens historie frembyder i det hele mange besynderligheder. Der har maattet hengaa lang tid, inden man har faaet øi- nene aabne selv for de ting, som nu synes baade nød- vendige og saa lette at falde paa, at man ikke rigtig kan forStaa, at der overhovedet har været den tid, da de ikke vare-kjendte og i almindeligt brug. Historien om Kolumbus’s æg gjentager sig her ofte. Et exempel kan være nok. Armknapper kunne nu ikke vel undværes, og dog kom de ikke i almin- ligt brug før langt nede i tiden. Man vil vel spørge, hvorledes folk, der brugte linned, overhovedet kunde undvære saadanne, og man faar da at vide, at linne- det lige fra middelalderen blev syet sammen om haand- ledet, naar det var“trukket paa. I vort oldsprog have vi det betegnende udtryk: .s-auma at h9na’um, og i Sverige var den samme skik endnu kjendt mindst ned i det r7de aarhundrede. I IÖ53 omtales der paa en gaard i Thelemarken 2 »Sehalnopper«, der tilsammen vurderedes til I mark; maaske har dette været et slags arm- eller halsknap- aa
