33 rødt Samt undertiden lidt blaat og brunt. “Ved alle disse farver kunde der anvendes indenlandske farve- stoffe. Hans Strøm meddeler i sin store beskrivelse over Søndmøre (I, 356 flg.), der blev trykt 1762 og 1766, nogle oplysninger om disse. Til at frembringe den sorte farve anvendte almuen i hans distrikt ore- bark og en myrjord, som kaldes »Svartedepel«. For SæterSdalens vedkommende oplyser Reier,Gjellebøl, der skrev om Va1le prestegjæld I770–I780, at der anvendtes en lignende fremgangsmaade; myrjorden kaldtes der »Surte«. Den røde farve frembragtes paa Søndmøre enten ved orebark, eller ved nogle lavarter. Til de øvrige farver brugtes forskjellige vildtvoksende planter, som nærmere beskrives af Strøm. Det tøi, som er farvet paa denne maade, har in- tet vakkert udseende; det faar en ru og grov overflade baade at se og føle paa. Den røde farve har gjerne et brun1igt skjær. Man kan ved første øiekast Se paa dette tøi, at det er af den mest kunstløse indenlandske ti1virkning. Det staar overordentlig tilbage for de uden- landske tøier, hvilke man, som ovenfor omtalt, allerede tidlig kunde anvende til enkelte klædningsstýkker. Det var saaledes almindeligt at finde rødt klæde af uden- landSk ’tilvirkning anvendt ikvindernes livstykker, hvor man formodentlig især har vovetWat anbringe dette dy- rere stof da det her 1ettest kunde beskyttes, navnlig i de egne, hvor der udenpaa livet bares en trøie. Det udenlandske klæde var i sig selv finere end det hjemlige vadme1 og udmærkede sig fordelagtig fremfor dette ved sine vakrere farver. Derfor er det intet under, at det hurtig vandt adskillig udbredelse, og at det for enkelte klædningsstykkers vedkommende Dr. Nie1sen. Bondens kulturudvikling. a
