Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

A 24 „ Fyrisdal, hvor der til omkring I57O var verker igang. Endnu I595 levede en af disse bergmænd i Siljord. Omtrent til samme tid var en Skotte kommen til Hol i Hallingdal og havde bosat sig der, hvor hans æt endnu lever, og i Gudbrandsdalen taler sagnet om de efter I6I2 der gjenblivende Skotter. Ogsaa om Skot- gaarden ved Røros paastaaes, at den først er bebygget omkring 1717 af en skotsk mand, der paa grund af, at han tilhørte det jakobitiske parti, maatte flygte fra sit fædreland At saadanne fremmede have lært sine nye om- givelser adskilligt, som disse hurtig have tilegnet sig, tør ansees som sikkert, ligesom at de tilfælde, om hvilke vi nu have kundskab, ikke ere de eneste, hvori udlæn- dinger have fundet veien ind i vore afsides dale og der fæstet bo. Men dog har denne paavirkning, som for øvrigt sagnet i almindelighed er tilbøieligt til at til- lægge en stor vægt, kun været af underordnet betyd- ning ved siden af den, som landsfolket modtog fra byeme og fra de paa landet bosatte embedsmænd. Her kan man støde paa lignende fænomener, som de, der nylig ere paaviste i vor oldliteratur. Provst DrË Fritzner har saaledes i enkelte lands- bygder fundet udenlandske æventyrbøger, der ere umiddelbare kilder for flere af vore norske æventyr, om hvis oprindelige nationalitet man hidtil ikke har næret nogen tvivl. Saadanne skrifter have fundet veien ud paa landet enten fra byeme eller fra embedsmæn- denes huse, og da nærmest fra prestegaardene. Men de ere ikke det eneste, som paa den maade er blevet tilegnet Det viser sig endog efter undersøgelser, der ere anstillede i senere tid, at ældgamle sagn, der i en