Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

. 23 Her er byernes befolkning og embedsstanden for en væsentlig del mellemmand; det er dem, der virke paa landbefolkningen, og det ikke som en fremmed Slægt, men netopi kraft af landSmandSskabet. –Saaledes har ogsaa bonden selv opfattet forholdet. At han ofte har ladet sit humor gaa ud over presterne, er viSt; men det er dog ikke, fordi han i dem Saa en fremmed, mod hans egen fiendt1ig sIægt. Det samme folkelige vid har med en lignende skarphed rammet klokkerne, som ialfald ikke kunde tilhøre et andet folk end deres menighed. Naar fjeldbonden mangen en gang kunde føle sig forurettet af tømmerhandleren fra byen, da har han heller ikke betragtet ham som udgaaet af et andet folk. Her har det økonomiske mellemværende traadt i forgrunden, og en forurettelse i denne henseende har været den samme, enten den kom fra en bymand eller fra en bygdemand. Imidlertid maa erindres, at hvor der ilængere tid og i stor udstrækning sker eller for- modes at ske en saadan uret, og den, som gjør denne, er den, der er bedst stillet i økonomisk henseende, vil den kunne vække en mistillid og en harme, som i ti- dens løb kan ætse sig dybt ind. Exempler herpaa mangle ikke. Men man har alligevel ingen grund til at søge aarSagen i en ethnografisk forskjel mellem den, som gjør uret, og den, som lider uret. v Kun i sjeldnere tilfælde er landbefolkningenW selv kommen i umiddelbar berørelse med det fremmede; skjønt der rigtignok ikke savnes- exempler herpaa. I I595 traf biskop Jens Nilssøn en Tysker, der var bo- sat i Lardal ved Bandak og var bleven indforlivet i forholdene der. Over femti aar tidligere vare de tydske bergfolk i større antal komne ind til Siljord og