22 det midtpunkt, om hvilket den hele befolkning sam- lede sig, var en gammel hovedvei mellem det norden- og søndenfjeldske, men har dog ikke i middelalderen gjort sig synderlig bemærket i vor historie. Efter denne tid træder den ganske anderledes frem. Netop her kan man tænke paa de synkende adelsslægter, Som gik over i bøndemes kreds, og det tør vel være, at den aristokratiSke tankegang, der i senere tid har udmær- ket Gudbrandsdølerne, nærmest er grundlagt paa den tid, da dalens gamle storætter traadte i et nærmere forhold til almuen og bleve dennes første medlemmer. Thelemarken og end mere Sætersdalen og de øvrige indre dalfører i Kristiansands stift have savnet de ari- Stokratiske elementer, der fandtes i Gudbrandsdalen; deres udvikling har i denne henseende været en ganske anden. Det har ikke været det personlige mod, som manglede dem, snarere evnen til at underordne sin personlighed under de aln1ene henSyn. Men dette er dog ikke nok til at forklare hele den store forskjel mellem folket i de nævnte distrik- ter, ligesom i andre. Den peger, som allerede bemær- ket, tilbage mod aarsager, som det nu vil være faa- fængt at udgrunde. Men derfor er der ogsaa en stor forskjel paa den maade, hvorpaa befolkningen i de torskjellige dele af landet træder i forhold til den udenfra indtrængende kultur og tilegner sig denne. Paa nogle steder se vi en træg efterligning, der kom- mer, fordi det ikke kan være anderledes Paa andre viser folket sig i besiddelse af S en mærkelig originali- tet, der tillader det at lægge for dagen en selvstæn- dighedi tilegnelsen af det fremmede, der byder mange interessante sider for en videnskabelig undersøgelse.
