g I53 er at bestaa med de inden- og udenlandske private sam1ere og med antikvitets-handIerne. Mange gjenstande blive ved dem unddragne fra de offentlige samlinger, og priserne drives i veiret til en høide, hvorom den udenforstaaende neppe gjør sig nogen forestilling. De inden1andske samlere have imidlertid for en del stillet sig i et venskabeligt forhold til min samlevirksomhed, og jeg har derfor ogsaa i flere tilfælde overladt dem gjenStande, som ikke vare uundværlige for de offent- lide samlinger, men som det dog kunde være ønske- ligt at bevare i landet. t Min egen samlevirksomhe(l tog egentlig sin be- gyndelse om sommeren r878, da jeg paa en reise gjennem Fjordene fik en levende forestilling om, hvor meget der her endnu var at udrette. Jeg vil aldrig glemme de følelser, som da bleve vakte hos mig for denne virksomhed. En eftermiddag, som jeg kjørte langs Jølstervandet, modnedes tanken hos mig om at kaste mig med kraft over dette arbeide, og da jeg siden om aftenen spadserede ned til Førde, blev min beslutning fattet. Siden den tid er der kun hengaaet tre aar; men jeg kan med grund sige, at der i disse er vundet be- tydelige resu1tater, langt mere, end jegi 1878 vovede at tænke muligt. Da jeg selv var bestyrer af den ethno- grafiske samling, og min formand der havde begyndt et lignende samlerarbeide, var det rimeligt, at jeg knyttede min egen virksomhed til denne samling. I en foresti1ling, som jeg i 1878 indgav til til det aka- demiske kol1egium, udhævede jeg imidlertid, at det kunde være tvivlsomt, om den netop var det rette sted til
