. ɔ I 5 Bycmcs bcrc11(111x1g har cí1’ c111Wcx tid staaet í c11 mere levende berørelse med udenverdenen, og deri – ikke i nogen fremmed herkomst – ligger grunden til, at de hurtigere have kunnet tilegne sig den fra udlan- det kommende kultur og fulgt med sin tid. Men idet udviklingen her har været hurtig, har dette ogsaa havt til følge, at det gamle er blevet fuldstændig aflagt. Saaledes har det gaaet gjennem tideme, og derfor er der kun bevaret faa levninger år foregaaende kulturtrin. Paa landet har forholdet i denne henseende stillet sig helt anderledes, –- selvfølgelig med stor forskjel mellem de enkelte landsdele Man har der aldeles ikke stillet sig fiendtlig mod den udenfra kommende kultur; men tilegnelsen af denne er kun skeet mere lang- somt. Som en følge deraf er den imidlertid foregaaet med større originalitet, og bondefolkets liv i gamle dage fik derved sine egne former. Det er med disse, vi her fomem1ig .skulle sysselsætte os. Ved dette gamle liv er der saaledes to eiendom- melige sider. Det er dels præget af det fra fædrene nedarvede, dels af den udenfra kommende indflydelse. Hvad den første side angaar, da er den ofte omtalt. Paa den anden side af dette liv har derimod opmærk- somheden kun i forholdsvis ringe grad været henvendt. Naar vi her hovedsagelig dvæle ved denne side, da lig- ger deri ingen underkjendelse af det, som man kan kalde den strengt nationale side ved vort ældre bonde- liv, saa meget mindre, som det ved denne undersø- gelse ikke er muligt at se helt bort fra denne, da begge dele paa mange maader gribe over i hinanden. Mangt og meget, som er indført udenfra, er i tidens løb blevet indforlivet i den nationale aand med en
