I47 “ hundredes første del meget over, at civilisationen ikke altid medførte de bedste følger i moralsk henseende, og som exempel herpaa er anført, at det mere tilbage- liggende Øvre Thelemarken forsaavidt besad afgjorte fortrin fremfor Nedre Thelemarken. Men hvis dette opstilles som en almindelig regel, er det ogsaa tilladt at nære sine tvivl om dens gyldighed. Naar man har villet hævde den ublandede norske tradition, som noget, der var bøndernes særeie, har det ikke været de mest fremskredne bygder, som man derved har havt for øie. Det kan vel være berettiget at sige, at der her foreligger en, omend ubevidst tilsni- gelse ved siden af en misforstaaelse. MiSforstaaelsen ligger deri, at man har taget det for givet, at det kul- turstandpunkt, hvorpaa i nyere tid almuen i de mest tilbageliggende bygder har befundet sig, skulde være en væsentlig ublandet levning fra middelalderen. Til- snigelsen er, at man har anvendt paa de mere frem- skredne bygder det, som i ethvert fald blot kunde gjælde de mest gammeldagse. Et mere indtrængende Studium af hele den norske almues kulturudvikling vil saavel bortrydde miSforstaaelsen som gjendrive tilsni- gelsen. Man kan ikke sige, at vor bondestand den dag idag har opretholdt den gamle katholske tradition, fordi den i enkelte bygder endnu holder de katholske helligdage og maaske hist og her har bevaret sin tro paa en undergjørende kilde. Men da er det vel heller ikke rigtigt i henseende til national udvikling at dømme et helt lands befolkning i landdistrikteme efter de lev- ninger fra en ældre tids kultur, som endnu kunne findes i enkelte bygder. I alt væSentligt maa det standpunkt, som vor al- 10’
