- I48 mue indtager i dette aarhundrede, siges at være resul- tatet af den udvikling, som den har gjennemgaaet ide sidste 2–3oo aar. Det er i denne periode, ikke læn- gere tilbage, man maa søge de aarsager, hvilke det især skyldes, at man er naaet did, hvor man nu befinder sig. En omhyggelig undersøgelse af den udvikling, som landal1nuen har gjennemgaaet, vil efter alt, hvad der nu vides, ikke kunne bringe andet resultat end, at den har nærmet Sig byemes befolkning, og at dette end- mere maa blive –tilfældet i fremtiden, eftersom de for- andringer, kulturen medfører, hurtigere kunne tilegnes af en stedse større del af landdistrikternes befolkning. Man vil tillige derved kunne Se, at vort hele folk dog i det store taget har fulgt en ensartet udvikling, og at den indbyrdes forskjel, Som her kan iagttages, nok kan sy- nes stor, naar man sfil1er begge yderligheder mod hinan- den, men at den træder mere tilbage, naar man over- skuer den hele række, som ligger mellem disse og i sig indeslutter samtlige overgange. Da vil det vise sig, at her ingen skarpe grænser er. Forsaavidt er det glædelige betragtninger, som tilsidst maa fremstille sig for blikket, naar man paa de her fulgte veie har gjennemstreifet de sidste aar- hundreder af vor historie. Eorbindelsen mellem fortid og nutid er ingenlunde brudt, og den historiske kjæde vil dog tilsidst vise sig at være en helt s1uttet. I ste- det for det forsvundne er der kommet meget nyt, og levningerne af den ældste tids kultur ere først lagte bort, eftersom landbefolkningen tilegnede sig en nyere tids Sæder og Skikke. t Henrik Wergeland har gjort den bemærkning, at fortidens Norge og det nye Norge skulde ligne »to
