r42 der paa grund af forholdene kunde hengaa nogle aar, inden de kom rigtig a jour med alle bevægelser og fremskridt i tiden. Men man kunde paa samme tid finde eftervirkninger af de foregaaende kulturperioder omkring i landet, saaledeS, at man endog ikke savnede levninger af en bygningsmaade, der var særegen for den ældre del af middelalderen. Den, –som med begrebet af det nationale udeluk- kende stiller sig paa grundlag af en kinesisk afspær- ring, vil maaske ikke kunne føle sig tilfredsstillet ved de iagttagelser, som man paa denne maade har anled- ning til at gjøre. Men nationaliteten maa ikke tages i denne forstand. Den ligger dybere og viser sig maaske allerstærkest, hvor det kommer an paa at op- tage i sig det, som bringes udenfra. Det er let for- staaeligt, at man ikke til alle tider har været opmærk- som paa, at meget af det, der har været betragtet som et bevis paa –bøndernes evne til at bevare den gamle norske overlevering, netop er vidnesbyrd i en aldeles modsat retning. Det er kun blevet misforstaaet, fordi man har troet, at alt, hvad der fandtes hos bøndeme i de afsides f]eldbygder, skrev Sig fra en og samme tid, og da dette tildels var meget gammelt, gik man uden betænkelighed ud fra, at ogsaa det øvrige maatte have den samme ærefrygt indgydende ælde. At man bagefter kunde overse den forskjel, der var i tiden, lader sig lettere forklare, end at man har kunnet overse den store uensartethed, som paa Samme tid har bestaaet mellem bygdeme. Thi her maa det kunne kræves, at der bliver taget hensyn til alle for- skjelligheder. Det 18de aarhundredes bønder i de mere velStaaende og mere oplyste bygder kunde ikke
