I37 mindre til forholdene i de mere bortliggende bygder. I det 1()de aarhundrede-har man derimod gaaet mere voldsomt frem og ved at lægge en hovedvægt paa de indre f)eld- og fjordbygder, sat det øvrige land helt tilside. Og dog er det netop her, hvor det gjælder at fastsætte bondestandens udviklingsproces i et givet af- snit af historien, af den største vigtighed at lade tal1et være det afgjørende, naar man skal tage gjennem- snittet. g Baade fra et nationalt og et almenvidenskabeligt standpunkt kan-man være glad “over, at udviklingen i de norske bygder har fulgt forskjellige veie og er røre- gaaet med forskjellig fart. Men dette er dog ikke at forstaa, som om de bygder, hvis forhold kunne af- give den størSte videnskabelige interesse og i nutiden byde Sprogforskeren og kulturhistorikeren det rigeste stof, derfor skulde afgive en rettesnor for det øvrige land. Selv i de inderste bygder er der jo ikke meget tilbage, der nu kan betragtes som umiddelbart nedar- vet fra Vore middelalderSke fædre; selv ind til dem har der trængt en paavirkning udenfra, og kulturbevæ- gelsen er her altid foregaaet udenfra indad, ikke om- vendt. Saa har det været i andre lande, og saaledes har det ogsaa gaaet i Norge. Den historiske lov-, der til alle foregaaende tider har bestemt udviklingen, gjæl- der i vor tid ligesaa sikkert som nogensinde før, og dens Virkninger vise sig nu langt hurtigere, end de tidligere have gjort. Alligevel have mange mennesker i vore dage troet at kunne se aldeles.bort fra denne lov og holdt det for muligt at lede udviklingen ind paa en anden bane.– Men det“kan ikke undgaaes, at de sent eller tidlig maa gjøre den erfaring, at de have
