. I38 . taget feil, og at de historiske love ligesaalidt lade sig trodse som naturens – Ingen historisk udvikling kan paa de samme veie, som den før har fulgt, ledes til- bage til sin kilde. I den siden middelalderens Slutning hengaaede tid har den langsomme, men sikre fremadskriden, hvori den norske almue har befundet sig, ytret sin virkning lige meget paa dens sprog, dens oplysning og dens leve- vis. I nutiden foregaar dialekternes afslibning i en- kelte landsdele med en ganske mærkelig hurtighed, f. ex. over saagodtsom hele Nordland. og det samme er formodentlig ogsaa skeet i andre perioder, om just ikke med den samme hurtighed. Men civilisationen har ikke trængt frem med lige styrke til alle tider og paa alle steder. Bevægelsen ere foregaaet i stød, og modtageligheden har været høist forskjellig; men stø- dene have dog forplantet sig helt op til de inderste bygder. Saadanne stød i udviklingen maa have fundet Sted i tiden mellem ‘r53o og 16oo, i slutningen af det 17de aarhundrede og omkring 18oo. I)er er da igjen ovenpaa dem fulgt en roligere periode, –hvori alt har staaet mere stille, skjønt udviklingens fremadskri- den ikke til nogen tid har været aldeles stanset. Ligesom der nu for tiden er en meget betydelig forskjel mellem bygderne, saa har det ogsaa været til alle tider. I)et er ikke noget resultat af en pludselig omvæltning, at der er en stor afstand mellem den“civi- lisation, hvoraf en gaardbruger ved Throndhjems- eller Kristianiafjorden er i besiddelse, og det stand- punkt, som i samme henseende- indtages af en fisker paa en af Strilelandets øe1–. Forskjellen er ikke af nyeste datum, men har længe været“tilstede, og er en
