- I32 aabner sig til at komme til kundskab om vort folks kulturhiStoriske udvikling, og maaske kan den tid ikke være saa meget fjern, da der findes veie, ad hvilke Videnskaben ogsaa kan trænge dybere ind i denne. Allerede nu er det jo muligt at se mange træk af fol- kets aandelige udvikling i fortiden, og deri kan man faa bekvemme udgangspunkter for forsatte undersøgelSer. Ligesom landsfolket paa samme tid omgav sig med gjenstande fra gammel og ny tid, af hjemlig eller fremmed oprindelse-, saaledes maa ogsaa dets forestil- lingskreds jævnlig være bleven udvidet med udenfra kommende indtryk. Det vilde endog næsten være en umulighed at tænke sig, at Saadanne aldrig Skulde have naaet frem til bønderne, selv i de inderste, mest af- stængte bygder. Ingen af vore fjeIddale var saa dyb og trang, at der ikke jo kunde trænge lidt nyt derind og blive til- egnet af det folk,– Som der levede Sit stille, ubemær- kede liv. I dette –aarhundrede have fremmede reisende netop hyppig omtalt de norske bønders videlyst og deres stadige spørgsmaal om, hvad der foregik i uden- verdenen. Denne side af folkekarakteren er ikke nogen ny, og man kan være aldeles sikker paa, at der i det 17de aarhundrede mindst spurgtes ligesaa meget, om ikke mere end i det 19de om, hvorledes det stod til udenfor Norge. Nu, da smaablade af alle politiske far- ver sprede de sidste politiske nyheder udover landet, er der heri indtraadt en forandring, og bliver man nu Spurgt for at fortælle om nye fakta, er det- mest om priser paa smør og kjød. Men før itiden gjaldt spørgs- maalene Gustav Adolf, prins Eugen, Frederik II og Napoleon.
