V. Med de i det foregaaende omtalte faktiske forhold for øie vil man kunne se, at den norske landbefolkning i den tid, der er hengaaet fra reformationen, ingenlunde har savnet alle forbindelser med udenverdenen, og at disse paa flere maader have efterladt sine spor. Jo langsommere det er gaaet med at bringe bønderne i enkelte distrikter i berøring med kulturen, desto dybere har denne, forsaavidt den naaede frem, ofte trykket sit mærke ind. Hvis ikke dette havde været tilfældet, vilde det nu ikke have været muligt at erhverve kjendskab til hele denne side af vort folks kulturhistoriske ud- V11(1í11g. “ Det er en nødvendig følge af forholdene, at det i regelen bliver “den rent ydre indvirkning, som paa denne maade sikrest lader Sig paavise, medens det kun forholdsvis sjelden er muligt at følge den ind paa det omraade, som tilhører folkets aandelige liv. Og dog var det netop her, det vilde have den størsteinteresse, om der med sikkerhed lod sig paavise en række punk- ter, hvori vort folks aandsliv havde været underkastet en stærk paavirkning udenfra. Her maa desværre endnu historien, som saa ofte, give afkald paa at trænge ind til den inderste “bund. Men den er dog heller ikke“aldeles afstængt fra at følge den vei, som her 9S
