r26 i ste bygd i selve Hallingdal, sees der talrige huse, som ere aldeles modeme, og med sin hvide maling henlede opmærksomheden paa sig. Af disse var der for 2O aar siden kun et ganske ringe antal. Saalænge de ere nymalede, se de gjerne godt ud; men de tabe sit vakre ydre, naar ikke malingen stadig opfriskes, og “de savne den udprægede, karakterfulde sti1, som forekommer i de gamle huse. Paa Gulsvik, hvor Krøderen ender, er der netop fortrinlig anledning til at iagttage denne for- skjel. Der staar en gammel ærværdig stue, som maa- ske allerede kan være bygget i det 16de aarhundrede, og i dennes nærhed ganske “nye huse; men enhver, som kommer derhen, vil erkjende, at i de fleste hen- seender vil det gamle hus faa prisen. 0pover i dalen kjæmper gammelt og nyt; men øverst oppe have endnu de gamle Hallingstuer en af- gjort OVerVægt, som de maaske fremdeles kunne be- holde i nogen tid. De ere de hyggeligste og mest til- talende saavel for den, der kommer derop for første gang, som for den, der er vant med dem fra bam- dommen af. En reise fra nederSt til øverst i Gudbrandsdalen vil bringe et lignende resultat. I de nedre prestegjæld have de nye huse faaet overtaget, medens i de øvre bebyggelsen endnu faar sin karakter af de gamle. Paa Lesja og i 0ttas dalføre træffes saaledes nogle af lan- dets hyggeligste og mest indbydende gammeldagse huse. De gamle huse paa embedsgaardene have rime- ligvis ofte været forbilleder, naar bøndeme byggede sine boliger. Men desværre ere nu kun faa saadanne huse bevarede, saaledes at det ikke er let at komme til nogen klarhed i dette spørgsmaal. Imidlertid kjen-
