Side:Træk af den norske Bondestands Udvikling.djvu/127

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I27 – des der enkelte, og den, som ledte nærmere efter, kunde maaske finde endel flere. Paa Drangedals pre- steg-aard staar der et meget gammelt hus, der fortjente en nøiere undersøgelse. Det er paa to etager, med svalgang til dem begge.– Efter sit udseende kan det godt være fra det 17de aarhundrede, og det bliver derfor ganske mærkeligt, at det netop vides, at preste- gaardens huse omkring W159O ere blevne aldeles øde- lagte ved en ildsvaade og endnu ikke i 1gǫ5 vare blevne helt gjenopførte. Dette fremgaar saavel af breve i bispearkivet, som af biskop Jens Nilssøns visitatsbø- ger; men naar saa meget er sikker-t, bliver det ikke urimeligt at antage, at den gamle bygning paa preste- gaarden netop kan være opført efter denne brand, og at man altsaa i den har en prøve paa en prestebolig fra omkring I6oo. Nu kan det imidlertid baade tænkes, at presteme have bygget efter bøndeme, og omvendt. Men det sidste er vel det sandsyn1igste, selv om det maa for- modes, at der ogsaa paa prestegaardene har været ta- get noget hensyn til bygdens bygningsskik. I dette tilfælde har altsaa en gjensidig paavirkning fundet sted. I de ældre norske bondehuse gjenfindes visse fæl- les grundtræk. Der er et større dag1igværelSe med to dertil stødende kammere, af hvilke der i det ene ofte kan være indgang udenfra ind i hovedrummet. At denne grundform er gammel, viser sig af dens store udbredelse. Den gjenfmdes ogsaa i skytningsstuerne paa Tyskebryggen i Bergen, der efter den store brand i I702 bleve gjenopførte efter de nedbrændte stuers mønster. Uagtet de forandringer, der ved denne lei- lighed maatte foretages som en følge af omreguleringen,