I25 emne, hvorover der a1lerede, fomemlig gjennem Eilert Sundts og N. Nicolaysens undersøge1ser er kastet me- get lys og derhos tilveiebragt et betydeligt stof. Man kunde alene derom skrive en hel bog, som vilde blive meget nyttig og fornøielig at læse; men her maa det være nok blot at paapege enkelte hovedpunkter af ud- vik1ingen. I vore landdistrikter have vi for tiden huse, der omtrent kunne siges at repræsentere alle tidsaldere af landets historie. I Sætersdalens øverste bygder ere de gamle arestuer fremdeles i brug, medens den gammel- dagse røgovn benyttes i Jølster og andre egne. Over hele Bergens stift kjæmpe røgStuerne sin sidste kamp, men dog med udsigt til, at den samme bygningsform atter kan komme i brug med visse forandringer. I Hallingdal er der bevaret mange Stuer, som tilhøre et senere trin i udviklingen, men hvori dog det aabne loft er bevaret. Gudbrandsdalen har en interessant række af bygninger at fremvise, der Skrive sig fra for- skjellige tider af det- 17de aarhundrede, og rundt om i landet vrimler det af huse fra det 18de, som igjen danne overgangen til det rǫde aarhundredes mere be- kvem-me bygninger. I vore dage sees det i mange dale, hvorledes den nye bygningsmaade trænger sig opover disse. Tager man f. ex. Hallingdal og begynder en reise opover mod fjeldet med Krøderen som udgangspunkt, saa sees der allerede langs denne indSø mange bygninger, der synes at skrive sig fra det r8de aarhundrede eller se- nest fra de første aar efter r8oo, og at være opførte i en stil, der antyder, at den tids byhuse have været forbilledet. Kommer man derfra til Flaa, den neder-
