r24 i tiden lade Sig iagttage i mange af vore bygden Om den i senere tid foregaaede tilbagegang i bøndemes saavelsom i de andre samfundsklassers renslighed har der allerede i det foregaaende (s. 2o) været anledning til at tale nogle ord. Her er der et enkelt punkt, som endnu kan fortjene lidt omtale. Imiddelalderen maa priveter ikke have været sjeldne paa landet; hvor de ikke fandtes, har man rimeligvis ladet sig nøie med en i væggen indstukken kjæp. I det 16de og 17de aar- hundrede byggede man i Sætersdalen egne priveter, der gjerne vare anbragte mellem to større bygninger. Skikken var maaske da her ny ogindkommen udenfra. I Thelemarken byggedes der i. det 18de aarhundrede lignende indretninger, Som gjerne anbragtes i den luk- kede svalgang. Men saa kommer der en periode, hvori de synes at være betragtede som overflødige, indtil de nu atter ere blevne almindelige. Her har der saaledes været en bølgegang, som det er ganske mor- somt at iagttage. “ Men der findeS ogsaa den da Z idag priveter af den ældre sort. Paa Bjørneraa i Sætersdalen er der et, som bestaar af et lidet Rum, hvori hver anden gulvplanke mangler; for dem, der maatte foretrække en anden maner, er der i væggen“anb;–agt en kjæp. Langs vestkysten har man i lange tider været mere nøisom. Paa Bremanger saa jeg i 1862 et hus, hvori det øverste trin af den høie Stentrappe, som førte op til døren, paa den ene side gjorde tjeneste som privet, medens man kastede kjøkkenets fiSkeaffa1d ud paa den anden. Det var griseri, men med System. Det staar endnu tilbage at tale nogle ord om bygningsskikken paa landet. Dette er et meget rigt
