I22 man en talrig mængde lysestager af samme stof. Hvor der paa disse findes aarstal, ere det gjerne mellem 162o og 167o. De ere næsten alle af uden1andsk ar- beide; kun i ganske sjeldne tilfælde tør man antage, at de ere forfærdigede her til1ands. Det er dog ogsaa muligt; at de samtlige ere indførte fra andre lande, ligesom de store messingfade, der forekomme paa mange kanter, og som i Gudbrandsdalen kaldes » mallaug« . “ W Paa disse fade sees i bunden gjeme nogle fiske eller vindrueklaser, undertiden ogsaa et billede, der fremstiller de jødiske speidere, som vende tilbage fra Kanaan. En mængde fade have ogsaa i bunden en meningsløs indskrift i majuskler. De ere rimeligvis et fabrikarbeide og indførte paa én gangi store mængder, hvorved de ere spredte omi forskjellige dele af landet og siden have holdt sig der, indtil bevidstheden om deres udenlandske oprindelse tabte sig. W J Lysekroner have stedse været sjeldne paa landet i Norge. Det kunde hænde sig, at en bonde, der var kirkeeier, tog en lysekrone af messing fra kirken og hængte den op i sin stue, Saadan som det kan sees i I–Iov“estuen paa Bygdø (s. o5). Men dette er dog et enestaaende tilfælde. Hvor vore bønder ifordums dage have anvendt lysekroner, har “dette gjerne været kroner af jernblik, og disse har man maaske forarbei- det i landet selv. Der er en egen klasse gjenstande, som her maa omtales, da de synes at have været anvendte til lys- holdere, og dette er de smaa træ1øver, der endnu fin- des omkring i Thelemarken. De have et udseende omtrent som de middelalderske dyreformede kar, men
