I21 og begravelser. De saakaldte ligkors, smale bro- derede lærreder, som lagdes i kors over kisten, vare meget almindelige og brugtes ogsaa ved sammenkomster af en mere glæde1ig beskaffenhed. Med de bredere styk- ker klædtes væggen for at give stuen et festligt ud- seende. En paa denne maade pyntet stue maatte, naar den var oplyst af lys i stager paa bord og vægge og af ilden fra peisen, tage sig meget godt ud. Men denne skik var ikke nogen oprindelig norsk og heller ingen bondeskik. Det var den almindeligei fornemme og borgerlige huse fra det 16de og 17de aarhun- drede, der var trængt ind hos de norske bønder Der, hvor denne sædvane oprindelig hørte hjemme, brugtes den ogsaa baade til glædens og sorgens høitider, og saaledes frembyder den igjen et exempel paa, at en sædvane, som er opgiven af den ene Samfundsklasse, er bleven tilegnet og bevaret gjennem længere tid af en anden. Til daglig have de norske bønder indtil den sene- ste tid ved belysningen af sine boliger for en stor del været henviste til tyristikker og lignende let- vindte midler. Den simple gamle lampe (‘éaala) kan endnu forekomme hist og her, skjønt den ikke mere bruges; det er en j-ernskaal, indrettet til at hænge, hvori man har heldt tran og“lagt en væge. F remgangs- maaden er simpel. Efterat være lagt tilside hos lan- dets norske befo1kning, benyttes den gamle lampe endnu af Lappeme. “ I en nyere tid trængte der udenfra lysestager og lampetter ind i landet. De smukke lampetter, der ere fæstede til en stor messingplade, kom hos os i brug i løbet af det 17de aarhundrede, og fra samme tid har
