I 2 – Men inden denne er der igjen store forskjellighe- der. Byernes og landdiStriktemes befolkning danner her to store grupper, som dog ofte glide over i hinanden. Den del af landbefolkningen, som har sin vigtigste næring af søfarten, skilles nu kun lidet fra byfolket, med hvilket den for en stor del har interesser fælles, og som den ligner i sin levevis. Inden det øvrige landsfolk vil man igjen uden Vanskelighed kunne iagt- tage “flere grupper, mellem hvilke der er stor forskjel, i den grad, at det ofte tør blive –tvivlsomt, hvorvidt det inden den store norske folkeenhed kan være be- rettiget at betragte landdistriktemes befolkning som én samlet Vgruppe for sig, og ikke som flere. Der er mange afskygninger i den befolkning, som er spredt over landdistrikterne fra Lindesnæs til Nord- kap. Paa disse har man ikke altid i tilstrækkelig grad været opmærksom Den norske bondestand er ikke og har ikke været den ensartede masse, som man længe har væ- ret vel tilbøielig til at gjøre den til. De enkelte di- strikters befolkning skiller sig paa mange maader ud fra hinanden, dels paa grund af den slags grundfor- skjel i karakteren, til hvilken det vil være faafængt at lede efter den sande aarsag, dels paa grund af den større eller mindre lethed, hvormed de have kunnet skabe sig velstand og erhverve oplysning. Heller ikke har man altid i tilstrækkelig grad havt opmærksomheden henvendt paa dette norske bonde- samfunds eiendommelige –bygning, som 1 enkelte lands- dele er en meget sammensat. Det har paa flere ste- der længe været besjælet af en meget aristokratisk aand, paa andre derimod antaget meget demokratiske former. Medens standsforskjellen inden bøndernes
