“ mo hvorfra den oprindelig kom, har denne størrelse givet anledning til et sagn om, at den skal have været øløse for Dyre Vaa, den samme, om hvem Welhaven har skrevet sit bekjendte digt. – – – Saavel trøiserne, som øserne og bollerne ere i al- mindelighed forsynede med indskrifter, som enten kunne prise livets glæder eller ere af religiøSt, ialfald alvorligt indhold. Uagtet disse indskrifter ofte ere tarvelige, næsten meningsløse, er der dog andre, der røbe mere humor og sans for det komiske ide optrin, som foran- lediges ved drikkelag og selskaber. Atter andre belyse l)ondens opfatning af livets forskjellige forhold. Saa- ledes kan det have sin berettigelse her at meddele en del saadanne indskrifter, der forekomme paa boller og trøiser, af hvilke de fleste nu tilhøre universitetets Samlingen Paa en liden øltrøise fra Nedre Thelemarken heder det: »Drik og kold Dag med godt snak og mad. Da tapper ikke mange af en skjeppe malt«. Paa en anden thelemarkisk øltrøise læses omkring randen: » Vil Da mZg nddrikke til sidste taar, saa skal Da faa vide, at jeg er en troz“s, for end Da daar. f. O. .D. I(S’n()«. Paa en ølbolle fra Samme land- skab læses om den indvendige rand: »For nogle knndre aar et træ Gud mZg skabte tit sin pris-. Men I7ǫ2 blev jeg gjort og dannet paa denne vor - A O vtZs. Om den udvendige rand læses: «ZVogle drak af mzg ret ora, nogle dansa, nogle kva. nogle j7irte og oanna. ja, kjevte ora; somme i samme stnnde stos som katta og Zznnde». Paa den s. 5I omtalte thelemarkske øll)olle fra 1763, hvorpaa der er
