“ ro Ingen har saaledes – for at tage et nærliggende exempel –- villet paastaa, at der i Sverige til nogen længere tid skulde have bestaaet en lignende spaltning mellem de forskjellige samfundsklasser. Og dog har der i dette lands historie været et langt tidsrum, hvori den fremmede indvandring til dets stæder havde anta- get et ganske anderledes truende omfang end hos os. Indvandringen af fremmede til de svenske byer har maaske aldrig været mindre end til de norske; isvenske stæder –findes der hos borgerne ligesaa mange frem- mede navne og indvandrede slægter som i.de norske. Alligevel har ingen fundet paa at udlede de slutninger heraf for Sveriges vedkommende, som man har villet ä1agé for Norges. “ Her kan den historiske Videnskab træde til og klargjøre forholdet; den maa ikke paavirkes af øie- blikkets Sympathier og antipathier, hverken hvor det gjælder forholdet mellem de forskjellige folk eller rent indre spørgsmaal. Historien maa ikke blive en træl af nogensomhelst lidenskab, men holde sig ren for alle den uværdige bihensyn. Den maa kun kjæmpe med videnskabens vaaben. Da historien ligger det daglige liv saa meget nærmere end de øvrige videnskaber, er den rigtignok ogsaa stærkere udsat for at paavirkes af de stemninger, som i øieblikket beherske dette. Hi- storikeren vil uvilkaarlig i valget af sine emner ofte blive bestemt ved hensyn til den tid, hvori han lever, og for at finde en løsning af nutidens brændende spørgs- maal vil hanne top hyppig søge hen til de svundne tider, der synes ham at kunne yde bidrag til en saadan. Men det bliver ligefuldt urigtigt at ligge under for øieblikkets stemninger, enten ved at udnytte en mer
