i Kjøbenhavn. 1727 blev han Medlem af Kollegiet de cursu Evangelii promovendo og Meddirektør af det nye kongelige Vaisenhus, som han den 17de April 1728 indviede.
Kort efter ledsagede han Kronprinds Christian og Kronprindsesse Sophie Magdalena paa deres Rejse til Karlsbad, og blev ved sin Hjemkomst betroet Inspektionen over de kongelige Pager og Kadetter.
I 6 Aar var han Hofprædikant og bistod desuden Confessionarius Lintrup i hans Svaghed som den kongelige Families Skriftefader. Da Kong Frederik IV blev dødssyg i Odense, blev Hersleb kaldt derhen og betjente den lidende Konge i 3 Uger med Prædiken, Samtale og idelig Bøn. Den 11te Oktober prædikede han sidste Gang for ham om „Dødens og Fødselens Dag, hvilken er den bedste“ og var tilstede den samme Nat, da Kongen „under Herrens Bøn og Velsignelsens Lysning under han Haands Paalæggelse opgav sin Aand“[1].
Den følgende Morgen, 12te Oktober, tilbød den nye Konge, Christian VI, Hersleb Akershus Bispestol; men Hersleb, „som ikke følte sig stærk og skikket til at overtage dette ansvarsfulde Embede, søgte ved de bevægeligste Motiver at undgaa dette Embede“, som den bekjendte Deichman beklædte. Denne blev imidlertid afsat og Hersleb sendtes den 24de Novbr. 1730 Bestalling til st være hans Eftermand, idet Kongen tilføjede af sin egen Kasse som Tegn paa sin synderlige Naade et aarligt Gratiale af 800 Rigsdlr. Kroner foruden Bispestolens Indkomster. Paa sin 42de Fødselsdag blev han af Biskop Worm indviet til Biskop, men maatte først „som øverste Biskop af Norges Rige“ deltage i Kongens og Dronningens Salving den 6te Juni 1731.
- ↑ Peder Herslebs sandfærdige Relationer angaaende de Omstændigheder, som indtraf ved Kong Frederik IVs Död findes i det Kongl. Bibliothek i Kjöbenhavn. Brudstykker af denne opbyggelige Beretning har jeg ogsaa læst her.
