slaaet og antagen til Feltprest. Da denne Udnævnelse blev ham ganske uventet meddelt samme Dag, da han fyldte sit 25de Aar, saa han deri et Vink, at det var Guds Vilje, at han skulde blive Prest, og at hans Forældres Bønner og Ønsker havde mere fundet Guds Behag end hans eget Forsæt. Han blev nu ordineret af Sjællands Biskop S. Worm den 18de April 1714. Som Feltprest ved Kronprindsens Regiment tilbragte han 4 Aar dels i Holsten, dels i Nordtydskland og overvar blandt andet Stralsunds Belejring og Erobring. Under Felttoget blev han personlig bekjendt med sin Konge Frederik IV, for hvem han oftere maatte prædike; og hvis Yndest han vandt. Den 8de Juni 1718 blev han ganske uformodet af Kongen kaldet til Sogneprest til Gunderslev paa Falster. Da Kongen samme Aar kom over til Falster, bad han Hersleb at prædike for sig paa Tydsk paa Nykjøbings Slot. Det gjorde han saa tilfredsstillende, at Kongen samme Dag udnævnte ham til Slotsprest paa Frederiksborg og Sogneprest til Hillerød og Herløv[1]. Her virkede han med megen Velsignelse i 7 Aar og vandt mere og mere Yndest hos Kongen, for hvem han ofte maatte prædike. Her var han ogsaa saa lykkelig, at et Forslag, han indgav om Oprettelse af en Skole for Bønderbørn i hans Annex Herløv, i den Grad vandt Kongens Behag, at det gav Anledning til, at Kongen efter Herslebs Raad lod bygge 240 grundmurede Skoler i sine Rytterdistrikter. Efter hans Forslag blev ogsaa et Hospital for Syge indrettet i Hillerød, hvortil Kongen skjænkede 24,000 Rdlr.
Ugjerne forlod han sin Menighed, da Kongen d. 22de April 1725 kaldte ham til sin Hofprædikant og kjøbte ham Bolig
- ↑ Dette Kald var vel ikke ledigt, men Kongen sagde, at han vilde have ham der, og forflyttede samtidig den der værende Sogneprest Andreas Hoff til det ledige Stiftsprovsti i Christiania.
