Byen paa en trang Sti. Peder gik foran, Kammeraten efter med en ladet Bøsse i Haanden. Peder tabte sit Strømpebaand, og, idet han bøjede sig for at tage det op, gik Bøssen af, og Ladningen var gaaet gjennem hans Ryg, hvis han ej havde bøjet sig ned.
Examen philosophicum tog han samme Aar med laud, og den 28de April 1704 disputerede han offentlig for Baccalaure-Graden. Det paafølgende Aar præsiderede han 4 Gange, skjønt kun 15 Aar, ved 4 latinske Disputatser og var af 15 den første, som blev optagen i Elersens Collegium, hvor han disputerede „de cœnæ & prandii qvantitate“. I Aaret 1707 underkastede han sig theologisk Embedsexamen med laud, just den første Gang, da denne Examen efter kongelig Befaling blev holdt offentlig. Efter at have tilbragt 4 Aar ved Kjøbenhavns Universitet blev han hjemkaldt af sin Fader, i hvis Hus han tilbragte de følgende 6 Aar dels med at undervise sine yngre Sødskende, dels med at øve sig i prestelig Gjerning. Under den erfarne Faders Vejledning lagde han her Grunden til den ualmindelige Dygtighed, som han siden lagde for Dagen baade som Prædikant og Katechet. Jo mere Indsigt han imidlertid fik i Læreembedets Vigtighed og Ansvar, desto større blev hans Ængstelse for at blive Prest. Han tænkte derfor paa at vælge en anden Livsbane, men dette var hans Fader meget imod, da han troede ham vel skikket til at træde i Kirkens Tjeneste. Tilsidst maatte Peder love sin Fader, at han ikke, før han blev 30 Aar, skulde forlade Theologien. I Foraaret 1713 ledsagede han en yngre Broder til Kjøbenhavns Universitet, hvor han under en offentlig Disputats i den Grad udmærkede sig, at han med hele Konsistoriets Samtykke blev udnævnt til philosophiæ magister, en Æresgrad, som uden nogen Bekostning for ham blev ham meddelt. Af sin Landsmand, den kongelige Confessionarius Dr. Peder Jespersen, blev han, uden at vide derom, fore-
