3 Dage derefter begav han sig med sin Familie til Skibs til Norge. Her virkede han med mageløs Flid og Dygtighed og stor Velsignelse i fulde 7 Aar. Han bragte Orden tilveje, hvor Uorden og Misbrug havde indsneget sig, og førte Bispestaven saavel med Alvor og Kraft som medKjærlighed. Af Ungdommens Undervisning tog han sig med Varme, idet han med Iver drev paa Katechisationen. De Unge bleve allevegne lærte til at læse i Bog, hvilket hverken Bønder eller deres Børn kunde synderlig af, førend han kom, „da de tilforn ligesom Papegøjer lærte deres Katechismus udenad“. Ved sit Raad og sin Myndighed fik han Ungdommens Konfirmation frivillig indført i sit Stift, 2 Aar førend den kongelige Anordning derom blev udstedt. Ligesaa lik han indrettet de aarlige Fortegnelser over Ægteviede, Fødte og Døde, som senere ved Kongebud blev almindelig indførte i Norge og Danmark. Den gejstlige Enkekasse blev af ham indrettet, og Christiania Latinskole, Oslo Hospital o. m. bleve af ham ophjulpne og tildels udvidede. Arbejds- og Tugthuset blev bygget og indrettet, de talrige offentlige Regnskaber, som i samfulde 18 Aar ej vare deciderede, bleve af den flittige Biskop bragte i Orden. „Vil man sammenligne Indretningerne“, siger Professor Anchersen i sin Mindetale, „med de 7 Aar, han var Biskop der, maa man undres over, hvorledes en Mands Klogskab kunde i saa kort Tid udrette saa mange og saa store Ting“.
Hersleb mente, at Akershus Stift var den Vingaard, hvori han skulde virke til Aftenen, da Lønnen uddeles, men Gud havde anderledes besluttet.
Med Posten d. 18de Oktbr. 1737 fik han Befaling ufortøvet at indfinde sig hos Kongen. Undervejs lik han at vide, at Sjællands Bispestol var ledig, og anede nu Aarsagen til sin pludselige Nedkaldelse. Da han den 26de Oktober indfandt sig paa Frederiksborg, befalede Kongen, at han skulde overtage Sjællands ledige Bispestol, og vilde ingen Undskyldning høre
