de for vankundighed icke vil antage nogen, skal det heede: det skeer af had, eller fordi de icke har noget at give; ja andre, endogsaa Officierer, tage sig paa at examinere dem og sige, de ere dygtige, hvilket er skeet i min tiid; nu igjen heder det, at hver, som skal gaa første gang til Gudsbord, maa bringe Præsten saa og saa meget, nu igjen, naar een Præst icke kand antage dem, overhenges han af Forældre med tiggen og Bøn, med tilbud af gaver og foræringer, ret ligesom det stod til ham, og var blot hands egensindighed; hvordan alle disse ting kand remederes, haver jeg meget bekymred mig om, og bedet Gud inderlig om god raad og oplysning. Jeg har og icke, fordi noget har syntes mig ret at være, plumpet til det strax at anordne, men nu i aar og dag overveiet det, og paa mine Visitatzer hist og her proponeret det for vittige og gudelige Præster, som alle eenstemmig, ingen undtagen, har fundet stor Behag derudi, nogle strax ville sætte det i Verk, de fleeste ønskede, at det maatte skee, men har begjert forskrift, ordre og ordonance, at de icke skulle Ende modstand, om de af sig selv, og ligesom af egen magt ville begynde det, ja en vis retsindig Præst har allerede forsøgt det, og med usigelig glæde skrevet mig til, hvad Bevægelse og og frugt han fandt deraf hos unge og gamle i Kirken. Det er og icke noget nyt, meget mindre mit eget paafund, men Brødrene, som vil eftersee det, skal finde det i vores beste Theologorum skrifter, det er og in Ecclesia Lutherana mangesteds brugeligt, og mange har undret sig derover, at det anderleedes skeer hos os; det er og i Kjøbenhavn i det Kongl. Vaisenhuus introduceret, hvor jeg self har været vidne til, baade, naar den forretning Søndag forud blef tillyst, hvilken tilløb der blef for at høre det, endogsaa af de allerfornemste i Staden, naar det skeede, og, saa tit det skeede, hvilken forunderlig Bevægelse der skeede i alle hjerter, som vare tilstæde, endogsaa med stor graad i Meenigheden, og neppe nogen fandtes i Kirken, som jo fandt sig rørt og glædet derved. Altsaa i Jesu Nafn bliver nu derom saaledes ordineret (hvortil Gud for sin Barmhjertigheds skyld give megen naade og Velsignelse, og lade det lykkes til hans Ære og mange Sjæles opbyggelse) som herefter følger paa aparte Papir, fordi det i Brevet vilde blive for vidtløftigt. Jeg vil haabe med Jesu hjelp, at naar dette med Kjærlighed og omhyggelighed sættes i Verk, det da icke alleeneste skal foraarsage megen Bevægelse i de Gamles hjerter, men og gjøre mere til, at unge Folk holdes itide til at lære deres Christendom og bestaar i deres prøve, end hvad andet tvangs middel dertil kunde bruges; derfore gjører, Kjære Brødre, herudi som kloge huusholdere og ømme Sjæle-Sørgere; for alting vaagte sig
