eenhver for med haardhed, skjenden eller herredømme at begynde eller fortsette dette Verk, hvilket er icke Christi Tjener anstændigt, vil forderve og har fordervet al god skik og Ordonance, hvilket gjør Lære-Embedet og Forretningen selv forhadet og ubehagelig Jeg kand ellers ikke see, noget besynderligt herudi kunde komme til hinder, uden dette, at folk, som ville være noget fornemme, ville maaske icke, at deres Børn skal komme frem med andres, hvilket, desværre! er hovedaarsagen, hvorfor al god Kirke-skik er forfalden; hvorudi eenhver Præst maa bruge megen Varsomhed, bede og indstændig bede dem gjøre Gud den Ære, gjerne ogsaa føje dem derudi, paa aparte tiid at fremstille dem til saadan prøve for Meenigheden, gjøre deres Børn det let, lade dem vide forud deres Spørgsmaal, gjøre det des kortere, og Præsten vidne for dem offentlig, at han har prøvet dem nøie og fundet dem dygtige; skulle de endogsaa da icke ville beqvemme sig, da henviise dem at søge Ordre hos mig til at antage dem anderledes. I Kjøbstæderne skal det maaske blive nogen meere Vanskelighed, og derfor vil der bruges saameget meere forsigtighed; derfor gjør Præsten best ved huusbesøgelsen at forestille de fornemste og beste dette verkes nytte og nødvendighed, og faa deres Bifald, inden det tillyses, og da kand denne prøve skee, saa tit som forlanges, dog stræbe, at den skeer ved offentlig Gudstjeneste.
2. Paa mine Visitatzer har jeg erfaret, at mangel paa Skudsmaal, og at der icke holdes over den Lovens Articul, foraarsager megen uorden; det foraarsager, at adskillige Tjenistefolk icke ere optegnede i den Meenighed, hvor de tjene; thi de gaaer til Guds Bord, hvor de hører hjemme og ere komne fra, de ere icke optegnede der paa det mig givne Ungdoms-Register, fordi de tjene udenfor Meenigheden; ligesaa, at een Præst skal tage dem til Guds Bord, som icke kand vide deres forhold, thi de komme icke i hans Meenighed, den anden Præst, som kunde kjende dem, ham indfinde de sig icke hos, og vil icke agte hans tiltale; fremdeles at slige, de møde icke til Catechisation, hvor de tjene, thi de meene icke at høre den Meenighed til, de møde ikke, hvor de gaa til Guds Bord, thi de tjene i en anden Meenighed, og megen saadan uorden; thi gjøres højlig fornøden, at over Lov og Forordninger om Passer og Skudsmaaler alvorlig holdes, at tillyses i Meenigheden, at det ingenlunde maa være, at folk tjene i een Menighed og gaaer til Gudsbord i en anden, at de, som faaer tjenestefolk fra en anden Meenighed, skal enten melde det hos Præsten, eller lade tjenestefolkene anmelde sig med deres Pas; paa det Præsten kand vide, hvem han har i Meenigheden. Ligesaa maa den Præst, af hvis Meenighed de ere udgangne,
