lade sig afskrække ved vanskeligheder, saa bliver aldrig noget got gjort, τα καλα χαλεπα.
Det synis og, at nogle støder sig paa mine opmuntringer og Erindringer, og anser dem som Beskyldninger, hvilke de ikke har fortient, efterdi de veed, at de har giort deris Embede tilforn troelig. Dem vil jeg ikkun bede betenke, at mine Erindringer ere almindelige, at det er mig umueligt at skrive til hver især, at jeg ingen Erindring gjør, uden jeg veed nogen grund dertil, at Erindringen bliver almindelig, endskiønt der er kun een eller anden jeg kand sigte hen til, der kand være fleere mig uafvidendis, som behøver det, at derved beskyldis ingen og beskjemmis ingen, men meget meere, jeg meener det er een glæde for dem, som veed, at de u-mindt har gjort det, som paamindis. Ialmindelighed beder jeg atter, at de Kiære Brødre altid i Kjærlighed ville optage, hvad jeg udi een eller anden punct kand erindre, saasom jeg forsikrer paa, at min intention dermed er Kiærlig i henseende til dem og Reedelig henseet paa Guds Ære. Jeg vil og gjerne taale, og med taknemmelighed imodtage, hvad Remonstration nogen kand have at gjøre imod mine Monita til forandring eller forbedring, og naar jeg derudi finder billighed og god Grund, skal jeg strax meddeele svar, men skulle intet svar følge, formoder jeg dog, at de, som har giort objectionen, ikke tenker, at de dermed har frasagt sig det, og ere dispenserede for at rette sig derefter, men gjøre deraf, saavidt det er dem mueligt, at de ikke skal ansees som modvillige. Jeg forstaar det sandelig ikke bedre, end at naar een Biskop ordinerer noget, som ikke er stridig mod lof og Forordninger, saa ordonancen da bør efterleves, saasom hand har self at andsvare til sine ordonancer, og den, som dem adlyder, er uden andsvar, og skulle nogen meene, at Bispen andordner noget som er urett, da kand det dog ikke staa i dend sammes magt det at sidde overhørig, uden saa er, at hand vil besvære sig til Kongen over Bispen, enten skal der klagis eller adlydis. Men saa gierne og med Lyst jeg vil taale, at nogen vil oprigtig aabne mig sine tanker om det, jeg self kand anordne, saa troelig vil jeg advare Brødrene, at de vogter sig for at gjøre modsigelser mod det, som jeg ikke, men Kongens Lov befaler, over hvilken jeg er pligtig at holde, og tilsee ikke aleene, at dend ei overtrædis, men endogsaa at den ikke modsiges; exempel gr.: om Huusbesøgelser (hvilke jeg atter paa det indstendigste recommenderer og glæder mig over, at mange og de fleeste har med Løfter erkiendt, hvor nødvendige de ere) har nogle, Jeg vil ikke sige dristig, men dog uforsigtig udladet sig, enten at deris Meenighed er for vidtløftig dertil; R. Er Meenigheden vidtløftig, saa er Aaret langt. Er deris Meenighed for stor, saa bør den for-
