Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Ottende Bind (1865).djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
24
A. Faye,


III.
Velærværdige Hrr. Provst og samtlige Sogne-Præster!

Til dette indtrædende Nytaar ønsker jeg det Kiære Præsteskab af et oprigtigt Hierte megen Naade og Velsignelse af Gud baade i det aandelige og timelige, i Særdeleshed een glædelig fremgang i deres hellige Embede, at de maa være frimodige i Christi Gierning, Lyst til vor Gudstieneste og lykkelige i Herrens Ærinde. Jeg haver mange ting at tale med Brødrene, fordi jeg saalenge har tøvet for at ville opbie Svar fra alle Steder paa mine i det første almindelige Brev giorte forslag, hvilke nu vel saa mange, som komme skal, ere indløbne, endskjønt der ere endnu nogle Præstekald, hvorfra slet intet er kommet, hverken om det eene eller det andet. Af de flestes Svar er jeg bleven glædet, styrket og opmuntret, saa som de udviiser een stor glæde derover, at der tenkis paa Josephs Skade, ja stor Lyst til at legge selv endnu fyrrigere haanden paa Plougen, een villighed til at give gode Raad og anviisning, hvordan vanskelighederne kand forekommis især om Skolevæsenet. Jeg glæder mig meget over, at mit Desiderium i det Stykke har fundet mestendeelen alle Brødrenis Samtykke, at de ikke aleeniste har føyet deris ønske til mine og derved opmuntret mig, ikke alleeniste indsendt mange gode forslaug, og derved efter min egen Begiering underviist mig, men end ogsaa Gud har bevæget een og anden til frivillige Raisonable tilbud, hvad de dertil vil contribuere, ja endog en braf Retsindig Præstemand til at destinere dertil et Legatum paa 200 Rdlr., hvorfor Guds Nafn være velsignet: Gud giøre mig fremdeles saa lykkelig, at jeg derudi noget got kunde udrette, hvortil jeg ingen fliid skal spare, men opbie den tid, at vi kand faa voris verdslige Øvrighed her til Landet, med dem derom at conferere. Imidlertid tøver dog ikke Clericiet derefter, men gjør alt hvad de kand til at vedligeholde, forbedre og paadrive dend Børnenis underviisning, som har været i Brug, eller endnu af dem kand settes i verk.

Nogle i deris svar synes vel ikke at have lyst til, at der skulle skee nogen forbedring, men at det maa blive ved det gamle, frygtende uden tvivl, at de skulle faa meere at bestille i Guds Gierning, og derfore ere kunstige til at giøre indvendinger og cumulere Difficulteter; disse, som de ikkun ere faa, tiener det til giensvar i Korthed: Det er ingen Kunst at giøre Difficulteter og objectioner, det er een Retsindig Herrens Tieneris omsorg at rydde Herrens Veje, og optenke Raad mod vanskeligheder, der er aldrig noget got verk giort til Guds Ære uden store Difficulteter og modstand, skal mand