at i dette Stift kunde holdis aarlig een eeniste Synodus eller Landemode paa een vis fastsat tid om aaret, Vinter eller Sommer? hvor alle Prousterne forsamledes, eller nogen Præst paa deris vegne, som og kunde komme med et tillæg af et taaleligt Viatico af Præsterne, ligesom det er i alle Stifterne i Dannemark 2de gange om aaret, hvor alle Regnskaber kunde afgiøres, alle Expencer og Collecter leveris, Geistlige Sager decideres, Meenighedernis tilstand raadslaais om, Prousternis Betænkning høris, Monita Synodalia udstædis, indbyrdis opmuntris, talis om Manglerne som findis, overleggis hvad forestillelser kunde giøris paa høyere Steder, med forenet aand, Bøn og Raad betragte vor Embeds gjerning og Prousten siden ved hiemkomsten communicere Præsterne ved circulair Brev alt det som var passeret; at det var nødvendigere her end i Dannemark, kand enhver begribe, her hvor vi ere saa langt fra hinanden, sielden kand sees, med Breve alle ting skal afgiøris, hvor Breverne gaar langt usikrere og langtsommere end der, Nyttigheden kan enhver see, som vil tenke derpaa. Er Jeg ikke at beklage, som har saamange gode Mænd til Medhielpere og Raadførere, og kand ikke benytte mig Deris Raadføring formedelst ingen Samling skeer. Er een Biskop ikke at beklage, som har een Drift hos sig at søge Guds Ære og Meenighedernis beste, og kand ikke have nogen underretning om Meenighederne, ikke heller Præsten af ham, men hvert 3die Aar, om det endda saa regulaire kand skee, og da alt med een og een Præst; om det her kand lade sig giøre, forstaar de gode Mænd bedre end Jeg, at mange gode ting derved kand skee, ja og vigtige ting begyndis, begriber Jeg, at Hans Mayst. skulde approbere det, haaber Jeg; men den største Difficulte er, at det kunde være een besværing for Præsterne i dette Land at reise saa lang Vei (af hvilken aarsage jeg vel seer, at det er umueligt i de andre norske Stifter, men her kand det ikke kaldis meer end vanskeligt) derfore jeg og ikkun blott proponerer det med et Spørsmaal? og ikke ville røre et ord derom uden med mine Brødris Velbehag og Samtykke. Jeg erindrer for nærværende tid ikke meere, uden dette at forsikre, at jeg uafladelig beder dend store Gud og overhyrde, at hand vil velsigne dem alle i deris Embeder og Huuser; giøre dem som udvalde Redskab til sin [Kirke] at fremme, giøre mange Siæle Salige ved deris tieniste, og hielpe mig og dem at være troe i hands huusholdning, flittige og aarvaagne paa voris Vagt, og lykkelige i voris Idrætte, som jeg i alt det øfrige stedse forbliver Velærværdige Hrr. Proustis og samtlige Sogne-Præsters beredvillige Ven og Broder
P. Hersleb.
Christiania Bispe-Residents den 3die Augusty 1731.
