Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Ottende Bind (1865).djvu/118

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
114
A. Faye,

nøden at gjøre til eller om Studenterne, skal jeg herefter meddele. Men nu besørger deres Velærværdigheder, at forordningen bliver alle dem kundgjort, som den i nogen maade kan angaae. Det er i det Mindste godt, at folk dog af dette kan begribe, at en Attest af en Embedsmand, og helst til ansøgning om geistligt Embede, er ikke saa ringe ting ogsaa let sag, som de desto har anseet det, og begjert Attest, skjønt de veed self, at den, de begjærer det af, intet kjender til dem, og vel holdt det for en stor Ukjærlighed at negte dem en saa ringe ting, at skrive nogle laa Linier, da jeg tilstaaer, at det har været den gjerning, som jeg altid med frygt har gaaet til; det har været mig smertelig, at negte nogen, men end smerteligere at gjøre uden vished og grund, da jeg har vidst af det 8de Bud, at jeg var pligtig at gjøre Regnskab for Gud for hvert et ord, jeg vidner, at en Attest er et vidnesbyrd, at et vidnesbyrd under min Haand er det samme som et vidnesbyrd med Eed, at et vidnesbyrd for Kongen er ikke mindre end et vidnesbyrd for Thing eller Domstol at aflegge, at et vidnesbyrd til geistlig Embede at aflegge, er meget mere magtpaaliggende og farligere, end at vidne for en Ret i en particulair sag og jordisk trætte, at man aldrig bør vidne uden det, man veed tilvisse, at det, andre vidne for mig, kan ei være mig nok til at vidne det samme som mit eget vidnesbyrd, at der er ligesaa vel et falsk vidnesbyrd at vidne godt om Nogen, som at vidne ondt, naar jeg ikke har grund dertil; ja et vidnesbyrd kan være sandt i sig self, og dog den, der vidner det, gjøre synd, fordi han vidnede den sandhed, uden at være vis derpaa eller have grund dertil, blot af Letsindighed eller af ubillig føielighed. Men hvor jeg kan have nogen grund og vished tor mig self, der er det ikke alleneste min pligt, men mere Lyst at give slige begjerte Attester. Jeg forbliver &c.

Bispe-Residencen den 23de Novbr. 1736.

P. Hersleb.


XXXV.
(Om Tugthuset).

Endelig har vi vovet til at lægge haand paa det verk, som saalænge har været omtalt, saa ofte har været ønsket, saa høit gjøres fornøden, at det ikke sees nogen muelighed endeel store U–ordninger at faae afskaffet, førend det er lagt tilgrundsvold, nemlig et Tugthuus for dette Stift at oprette. Vi har lagt haand derpaa, siger jeg; nemlig Hans Excellence