Hr. Stiftbefalingsmand de Bentzon, som allerede i Trondhjem har beviist, at det er gjørlig, naar man med Lyst griber verket an og ej skyer for Vanskeligheder og unddrager sig for Arbejde, og jeg, som stedse har holdet det for en af de beste Velgjerninger, Landet kunde bevises; men det er et Verk, hvortil der skal haand i haand, og som det er til almindelig gafn, saa tviles ej paa, at 1 alle forstandige rekker dertil hjelp som og gafmild haand, hvilket Hans Kongl. Mayst. har tilladt os at gjøre forsøge derpaa. Vi har allerede begyndt at gjøre forsøge derpaa. I Kjøbstæderne og her i Christiania, efterat Hans Excellence har gjort Begyndelse med at give dertil 200 Rdlr. og jeg derefter, tegner det sig ret vel, at alle ere dertil reetvillige og gavmilde, men som Landmanden baade allermeest trænger til den anstalt formedelst Betlernes U-bluehed, Løsgjængernes tiltagne frihed og Tjenestefolkets u-ordentlige selfraadighed, saa gjøre vi os denne Regning, at Landmanden hertil med Glæde skulle concurrere med en Gave efter Evne og frie Villighed; efter Verkets Vigtighed. Indsamlinger mene vi at kunde skee paa thinget, hvorom Hr. Stiftbefalingsmanden tilskriver enhver foged, hvorimod jeg har paataget mig at tilskrive Deres Velærværdigheder og paa begge vores Vegne bede, at enhver i sin Meenighed ville paa beste maade opmuntre, formane og raade deres tilhørere herudi at gribe sig noget an, dog Ingen uden med god Villie, hvilket Vi mene paa denne maade det best at kunde skee
1) At hosfølgende trykte Intimation, hvoraf følger et Exemplar til hver Præst, bliver paa en beqvem dertil agtet Søndag eller Helligdag oplæst, og det i alle Kirker.
2) Paa samme tid gjør-enhver Præst sin opmuntring til dette verks fremgang og forklaring om dets Nødvendighed, at enhver ville kun betænke den Byrde og Plage, han nu lider, ved den U-orden her i Landet med fore, utaalige, dristige og fremmede Betlere, og iaar enhver saaledes hjælpe dertil, som han ønsker at være forskaanet for saadant overløb.
3) At der gives tilkjende, at Indsamlingen skeer til næste Thing, saa enhver ville da berede sig forud paa det, som han da agter dertil at give.
4) Det var godt, naar den første tillysning skeer, nu noget betids, at i hvert Sogn nys før thinget atter skeede nye Erindring, paa det da Ingen skulde undskylde sig at have glemt det.
5) At efterdi i Sognerne boer og vel-fornemme folk og Stands-Personer, som ikke har med Thinget at gjøre, eller Andre, som ikke self møder paa Thinget, at da, naar Thinget er forbi, og af den optegnelse, som der skeer, sees, hvem som ikke har givet paa Thinget, hver Præst da ville have
