Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Ottende Bind (1865).djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
112
A. Faye,

i Stiftet paategnede for et par Personer, som har givet sig ud for Ægtefolk, men der ere paagrebne for Tyverie, at jeg ei skal melde om, at som tiest derunder befindes urigtige Ægteskaber og anden Greuel: saa ville hver Præst vogte sig for herefter ikke at antage slige til Guds Bord eller paategne deres Skudsmaal, men advare alle dem, som med deslige Passer dem forekommer, at de herefter ikke dermed komme bort, men de skal søge til deres hjem eller den Meenighed, som de kan kalde at være deres Meenighed, og der hver Gang gaa til Guds Bord. Men skulle omstændighederne og medynk udfordre, at en Præst nu for en Gangs skyld agter sig i Samvittigheden pligtig at antage saadan en, at Betleren enten ikke kan komme saa hastig til sin rette Meenighed, da maa det paa Passet paategnes, at det er skeed den ene Gang, for sidste Gang, ved Dag og Datum, men at derhos er bleven forbudet og advaret, at det ej maa tiere skee, men at søges herefter en vis Meenighed; eller og, om saadan ikke haver noget hjem, men vil nu vælge den Menighed, hvor han begjerer den tid at communicere, herefter ogsaa at indfinde sig til, da tager saadan Skudsmaal fra ham, at han ej dermed skal løbe paa andre Steder, efterdi saadanne Skudsmaal ej kan ansees anderledes, end for de værste og skadeligste Trygler-Breve, hvilke at udstede er Præsterne i Loven forbudet. Vi hvil vente med tiden bedre og tilstrækkeligere anstalter mod den Lande-Plage, af det saa modvillige Betlerie, men imidlertid maa denne saa excessive Uorden, der er bleven ligesom til en Ret, hæmmes. Dette er det, som jeg denne Gang har fundet fornøden at tilmelde de Kjære Brødre, der jeg næst Guds Naades Kræfter og Bistand til Eenhver især stedse forbliver &c.

Bispe-Residencen den 7de Septbr. 1736.

P. Hersleb.


XXXIV.
Velærværdige Hr. Provst og samtlige Sogne-Præster!

Hans Kongl. Maysts., vor allernaadigste Konges, utrættelige omsorg for Guds Kirkes forbedring og Undersaatternes salighed har vi ikke alleneste tilforn haft mange og kjendelige prøver paa, mens derom vidner især den hosfolgende allernaadigste forordning af 2den Novbr., hvormed Hans Mayst. som en velsignet Josias har villet begynde det nye Reformations Seculum og ved sin omhyggelige Bekymring for at vælge gode Hyrder bevise den ømhed, han bær for faarene.