Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Ottende Bind (1865).djvu/115

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
111
Biskop P. Herslebs Embedsskrivelser.

mation, komme i et Sogn, og der ikke meldes i Skudsmaalet (thi uden Skudsmaal maa de plat ikke antages) om deres Confirmation, da skal, om Præsten ikke selv vil paatage sig den umage ved Skrivelse derom at indhente nærmere underretning fra anden Præst, de tilholdes at skade derom Beviis og før ikke komme til Guds Bord, paa det at underfundig echappade, som man allerede begynder at merke, kan forekommes, da jeg har den tillid, at ingen Præst skulle findes, som ville connivere med dem, som vil undflye Confirmation og den publiqve examen, og enten antage dem til Guds Bord uden Confirmation, eller give dem Skudsmaal, ligesom de vare confirmerede, eller tilstede, at de i et andet Sogn give sig ud for Confirmerede. Skulle jeg ikke for have skrevet, som jeg dog mener, saa bliver det nu hermed anordnet, at hver Præst holder et aparte Mandtal i sin Ministerial-Bog over dem, som blive confirmerede, og det ved Dag og Datum ganske accurat, paa det, naar der skulle skee Dispute, og nogen enten ved Regimenterne eller i andre Sogner giver sig ud for confirmerede, derom da altid kand gives nødvendig og tilforladelig efterretning.

5. Det har været en overmaade stor og lovstridig Uskik, at Betlere og andre omløbende ikke har havt noget vist Sogn eller Meenighed, hvor de søge Herrens Nadvere, men communicere hver gang i en anden Meenighed, og saaledes har Passer paaskrevet for mange Aar af hver Præst, endogsaa i flere Stifter, saa at mig ere ogsaa komne for Øyen slige upasser, hvormed de har omstrippet 9 à 10 Aar og blevet ubehindret antaget til Guds Bord, og aldrig een gang i samme Meenighed, som en anden, og Præsterne attesteret hver gang tanqvam re bene gesta, og naar Præsten, som vil mere holde over Orden, har vægret sig for at antage slige til Guds Bord, har de klaget derover til mig som over en stor uret og forseelse; da nu saadant er aldeles lovstridigt, da god Orden baade i Kirken og Landet udfordrer, at hver skal have sit eget Sogn og Meenighed, hvor de kand kjendes af deres Lærere og Sjæle-Sørgere, deres forhold vides og derefter formanes og undervises, da eenhver fornuftig kan begribe, hvormeget saadan frihed styrker det u-tilladelige, u-gudelige og skammelige Væsen her i Landet af omstrippende eller andre Betlere, da det ogsaa er befunden, at ved slige Skudsmaal og Paaskrifter de allerværste og skadeligste Misdædere, Tyve, Røvere og Skjøger, som hverken kjendes af nogen Præst eller vil vide af nogen Øfrighed, passere frie, og naar de har gjort noget ondt i et Sogn, District eller Fogderie, løber strax ind i et andet og er saa sikker og uden tiltale, som nylig mig er fra Bergens Bye tilsendt slige Skudsmaal af mange Præster her