Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/97

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
93
Om den norske Almues Dannelse eft. Reformationstiden.


Den religiøse Undervisnings Grundlag, da den omsider kom paa Tale, blev her som i alle lutherske Lande – efter Luthers egen Anvisning[1] – hans lille Katekisme, hvilken Palladius allerede 1537 i dette Øjemed havde oversat paa Dansk. Forat tilegne Folket dens Indhold befaler Ordinantsen dens delvise Oplæsning med en „vis og kort Forklaring“ hver Søndag fra Prædikestolen – i Stæderne i Aftensangen[2], paa Landet i Time efter Prædiken[3]. Oplæsningen skulde ske langsomt og tydeligt, saaat Indholdet kunde prente sig i Tilhørernes Hukommelse og maatte altid omfatte en hel Part, om der end ikke blev Tid til at udlægge eller forklare mer end et enkelt Stykke. Ordinantsens Forfattere fortjene saa meget mere Ros for denne Ordning, som den for en Del er ganske ny, idet Prædiketimens Deling paa Landet mellem Evangeliet og Katekismen ikke har Noget Tilsvarende i nogen af de til den Tid udkomne tydske Ordinantser, hvorefter den danske i Almindelighed er dannet[4]. Formodentlig efter

  1. Om den Vigtighed, Luther i Almindelighed tillægger Katekismen, se foruden Fortalerne til begge Katekismer f. Ex. hans „Tischreden vom Catechismo“, hvor han betegner den som den rette Lægmandsbibel og som indeholdende i en Sum doctrina doctrinarum d. e. Budene, historia historiarum d. e. Symbolet, oratio orationum d. e. Bönnen og ceremoniæ ceremoniarum d. e. Sakramenterne.
  2. I Ordinantsen bruges Udtrykket: „efter Maaltidet“, hvilket vel i Almindelighed forstodes om Aftensangen. Tolvprædiken, som A. Grimelund i „Forelæsninger over den praktiske Theologi“ S. 93, angiver som „den faste Katekismusgudstjeneste“ var med Undtagelse maaske of Kjöbenhavn (Ny kirkehist. Saml. I, S. 659 ff. „Bestemmelse om Gudstjenesten“. Kjöbenh. 1644; jfr. Pontop. Ann. IV, S. 417, hvor de samme Bestemmelser findes under Aaret 1654) neppe nogetsteds i de forenede Riger almindelig, og her i Landet findes neppe Spor hertil udenfor Christiania.
  3. I de sachsiske Visitationsartikler af 1527 Kap. 15, „Om den tinglige Gudstjeneste i Kirkerne“ forekommer, saavidt vides, förste Gang Befaling om en sanden gjentagen Læsning af Katekismen.
  4. Dr. Engelstoft: Kirkeordinantsens Historie i Ny kirkeh. Saml. II, s. 59.