Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/501

497

Bidrag til Biskop Joh. Nord. Bruns Karakteristik.

I sin Praidiken har Biskop Brun nedlagt sin Bekjendelse af den lutherske Kirkes Tro. Som Prædikant søgte han allerede i sine Studenterdage at danne sig efter den throndhjemske Biskop Markus Fredrik Bang. Medens Brun væsentlig i det udvortes søgte at ligne denne i sin Tid navnkundige Prædikant, vil en Sammenligning af begges Prædikensamlinger vise, at den lærde og ægte lutherske Thrønderbisp, ogsaa hvad det indre angaar, maa have øvet en ikke ubetydelig Indflydelse paa sin Discipel. Ved sine „hellige Taler“ blev Brun en Folkets Mand – han satte sin Stolthed i at være populær – og ham skyldes for en stor Del den stille Christendom, som endnu i Bergen gjemmer sig i de lave Huse, hvor man endnu finder hans gamle Bog og det lille Bind „evangeliske Sange“ som en stadig Søndagslæsning. Hans Prædikener ere planmæssig udarbejdede, og megen Flid har han visselig anvendt paa deres Affattelse. Endnu fra hans sidste Aar findes utrykte Prædikener, udarbejdede med den samme Flid som de tidligere. Indholdet er stundom tarveligt, stundom bredt moraliserende, og vanskelig vil man nu kunne fatte det mageløse Indtryk, de i sin Tid gjerde paa Høje og Lave. Det skal herved bemærkes, at Tiden yndede den moraliserende Prædiken, og at Tidens Retning vel ogsaa maatte aabenbare sine Mærker hos en christelig Prædikant, hvor meget han ellers stod den imod. Forøvrigt bør man vel neppe fælde nogen Dom over Bruns Prædiken, efter hvad man kan læse i hans hellige Taler. Han havde fra sin første Optræden som Prædikant vænnet sig til at udarbejde sine Prædikener med megen Nøjagtighed, og derpaa at lære dem udenad med samme Flid. Man fortæller endog, at han, før han gik i Kirken, holdt sin Prædiken foran Spejlet, for at han rigtig kunde indstudere baade Prædikenen selv, og hvad der hørte med til dens Udførelse. En Prædikant, som gaar frem paa denne Maade, vil vel i sin første Tid paa Prædike-