Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Niende Bind (1866).djvu/492

488

D. Thrap,

Acheronta movebo: saa tænkte vel Hr. Tonning, da han nyttede min Fraværelse til fornyet Kjætter-Jagt paa Ole Biotvet og til at faa Guds Riges Sag forflyttet fra Kirkens Forum. Det maatte nu for mig gjerne den Mand, der uanmodet 1800 betroede mig, hvad Kjærlighed han havde for sit Embede; kun bør Jeg maaskee nu bebreide mig, at min venskabelige Overtalelse dengang afholdt ham fra at betroe sig til verdslige Auctoriteter, hvor hans Hjertes Anliggender da havde faaet muligst Publicitet. Men at bemeldte Hr. Tonning i Præmisser til en Klage over Ole Biotvet kaster Skygge paa mit Embeds Førelse, da Jeg, fraværende og derom uvidende, ikke kan tage til Vedermæle, kalder Tysken Hinterlist, naar endog Præmisserne vare sande. Men da de nu ere det Modsatte, har Hr. Tonning paa en skjændigere Maade fornærmet sin Biskop ved et Document, fremlagt i Retten, end Biotvet ham øved mundtligt Udsagn i enkelt Mands Øre, især da den Eenfoldiges Ord ikke qvalificere sig til den strænge Analysin, som den Studeredes, og især Hr. T.’s, en Mand af Talenter. Som saadan og som Humanist har denne Præst altid interesseret mig, men hans egentlige Karakter satte Jeg hidindtil in blanco, og finder mig derfor ved denne Historie ikke saa synderlig duperet. Men De, Hr. Broder! paa hvis Venskab jeg byggede, og om hvis grundige Indsigter jeg endog havde høy Mening, at De sender en Klage, som ogsaa er Klage over mig, andenstæds end først til mig selv, det havde Jeg ikke ventet af Deres Venskab, at De, som har mine originale Breve ihænde af 22de Oktbr., 27de Novbr. 22de Decbr. 1802, ikke konfererer dem med Hr. Tonnings Præmisser, det ventede Jeg ikke af Deres Embedsduelighed. Men at De kunde have confereret dem og ikke indseet det Urigtige i titmeldte Præmisser, det kan Jeg endnu ikke i dette Øjeblik forene med den lyse Forstand. Jeg tiltroer Dem. Visselig, Hr. Provst! Deres høyst uventede Forhold bedrøver mig mere, jo mere