som nylig ex officio havde været paa Os, vilde „give den Forklaring, som uden lovlig Sags Anlæg er muelig, og hvorved han indtil videre kunde fyldestgjøre Departementet“. Biskopen tilføjer: „Jeg behøver ikke at advare Hr. Provsten mod Anmeldelse af noget andet end det, som i Tilfælde af Sags Anlæg lovformelig lader sig beviise og ingenlunde at berøre, hvad baade De og Jeg vide og troe al et almindeligt mangeaarigt Rygte“. Provstens Oplysninger med Larsens Erklæring indsendte Biskopen til Departementet den 13de Febr. 1816 og modtog den 16de s. M. fra samme følgende: „Forinden Departementet foredrager denne Sag paa højere Steder, anmodes tjenstligst Deres Hvhed om behagentlig at affordre Hr. Larsen hans Erklæring, om han vil indgive Ansøgning om Entledigelse eller i modsat Tilfælde underkaste sig Tiltale for Embeds Forbrydelse“. Ved Meddelelsen af dette Brev er det rimeligvis, at Biskopen har bedet Provst Hertzberg fare varligen med Larsen, og formaa ham til godvillig at træde tilbage, og som Grund til den skaanende Behandling blandt Andet anført, at Larsen dog har været en Evangeliets Forkynder under al sin Skrøbelighed. Larsen indgav Ansøgning om Afsked og døde i Naadsensaaret 29de Decbr. 1816. Os Prestegjelds Ministerialbog fra hans Tid indeholder fra April 1808 til 19de Decbr. 1815 kun Fortegnelse over Døbte. Hvorledes denne er ført, kan man vide, naar de Døbtes Antal i Os 1814 opgives at være 31, i 1815 kun 16, medens det 1816 udgjorde 134 og 1817 128.
At Biskoper benyttede sin Stilling og sin Indflydelse til at hjælpe Sønner og andre Slægtninger frem til Embeder, tildels endog med Fortrængsel af værdigere Kandidater, hørte vel ikke til Sjeldenhederne i hine Dage, – ja saadanne Begivenheder har vel ikkun vakt en forbigaaende Opmærksomhed.
