Biskopen, der siger om sig selv, at han „haver for Skik at skye, hvor det kun er mueligt, Benyttelse af Myndighed“, har vel gjennem de følgende Aar seet igjennem Fingre med det, han ikke har kunnet forhindre eller forandre, saalænge ikke Larsen handlede imod gjældende Love. Han har vel ogsaa undgaaet Synet af Vederstyggelighederne paa Prestegaarden, da han ofte holdt sine Visitatser ved Annexkirkerne[1] og boede hos de derværende Bønder. Omsider maatte dog Biskopen skride ind. I Oktbr. 1813 havde Larsen meldt ham, at en stor Almue var kommen til Kirken en Søndag og havde meldt sig til Altergang Der manglede Vin, hvad der i denne haarde Krigstid let kunde ske. En Bonde havde fremstaaet og erklæret, at den residerende Kapellan i Sagnet, Peter Johan Normann, Søndagen iforvejen i Annexet Fuse havde benyttet Æblesaft istedetfor Vin, og at han havde gjort dette med Bispens Tilladelse. Larsen havde da bekvemmet sig til det samme, men fandt det dog for Sikkerheds Skyld bedst at underrette sin Biskop derom. Denne giver ham til Gjensvar i Skrivelse af 15de Oktbr. 1813: „Deres Vhed har handlet mod Embeds-Eed, som paalægger Dem at administrere Sakramenterne efter Christi Befalning. De burde suspenderes og kaldes for Provste-Ret. Om Bisp havde befalet, hvad De nu har gjort, burde De ikke adlydt, men angivet Biskopen for Cancelliet. Gjøre det Pligtstridige,
- ↑ 4de Marts 1805 skriver Brun til Provst Hertzberg: „Dagen længes. Til Viking ruster jeg min Snekke. Ubesögte Kyster agter jeg at gjæste, alt skulde jeg og gaae Bersrerkergang. Ikke udsteder jeg dog Feide-Brev, förend Jeg har holdt Krigs-Raad med nogen jæv Vaabenbroder. Denne Gang skal gaae mig til Haands med Raad og Daad den Herse, som sidder under Siggens Rödder ved sin Faders Kilde og seer ud over Bömmelens Slette hin blaa. Dette er udlagt i Nutidens Sprog: Sundhordland og Hardanger tænker jeg iaar D. V. at visitere, men i ingen Hovedkirke, allevegne i et Annex, et quidem ved Bremnæs i Findaas. Hvor Præst kan komme frem, maa Biskop ogsaa kunne, item sove, hvor det behøves, paa ærlig Bondeseng – – –“.
