derpaa for Gud til mig aflagde, saalydende: Secundo promitto me summa – – instilletur, og ved hvilket Meeneederie De altsaa var aldeles uværdig til det Embede, De beklæder; mer som sagt er, Jeg vil endnu kun tiltroe Dem Uforsigtighed Det var ogsaa høyst inconseqvent, at ville inclarescere i Hardanger med Neologie, og De tillade mig, Jeg kjender Deres Posse nok, for at viide, at De vel har godt Hoved og kan lære alt, men er ingenlunde den dybt granskende Grubler, der skulde fele sig forfulgt af denne skriftstridige, men intet mindre end nye Idee. Derimod tiltroer Jeg Dem for megen Selvstændighed og Retskaffenhed til letsindigen mod Eed og Pligt at ville være slavisk Repetent af den tydske Löfflers uforskammede Paradoxie. Saa bør jeg og tiltro enhver oplyst ikke aleene Lærer, men Christen i vor Kirke, hvis Norma fidei er de 3 Troens Artikle, at han ikke viiger derfra, uden idetmindste at have læst alt, hvad faaes kunde i den Materie pro & contra, Men har han blot læst Løffler, og hvorledes vor lærde Fleischer igjendriver ham, og han endda i sit Hjerte negter imputationen, saa forstaaer han enten ikke Græsk, eller han har ikke Menneske-Forstand. End een Gang: Jeg troer om Deres Vhed det mildeste og raader Dem alvorlig, nøye at veye Deres Udtrykke og at prædike overeensstemmende med Bibelen og vor positive Religion, hvis Tjenere De er. Prædiker nogen i Bergens Stift derimod, skal Jeg besørge ham paa lovlig Maade afsat. Derpaa har ogsaa Jeg, og ganske nyelig, aflagt mit hellige Embeds-Løfte i høytideligste Forsamling til vor Kirkes første Mand, den i Sandhed høyærværdige Hr Biskop Balle“.
En Beskyldning af saa alvorlig Beskaffenhed har vel ikke de velbegavede og veloplyste Kingserviksbønder dristet sig til at fremføre over en Prest, uden at den har været begrundet. Der findes imidlertid ikke mere om denne Sag, og Rodtwitt har vel kjendt sin Biskop som den, der kunde sætte
