eller ikke. Naar en Kongens Minister forkyndte mig en kongelig Naades Beviisning, saa var det ikke min Sag enten Han var min Ven eller Fiende, nok naar Han var Minister, det er, en Person berettiget at sige mig Kongens Ord. – Ja, var enddog Provst Bødtker forfalden til nogen Last, som jeg ikke troer Han er, og som I heller ikke har beskyldt Ham for; saa dog, naar Han endnu ikke var afsat, burde hans Embede i alle Dele gjælde for Eder. Naar Gud vil velsigne Israel, bliver det velsignet, enten det saa er gjennem Aaron eller Bileam 4 Mos, C. 24. Men Eder paaligger det, naar I nu vilde gaae til Alters, at tage Christi Ord til Hjerte Matth. 5 C. 23. 24. 25. 26. Strax jeg hørte om Hr. Rodtwitts Bededagsprædiken, skrev jeg ham til, og han sendte mig den med samme Post. Begynder, som han, kunde sielden tale andet eller meere end det, de have skrevet, og altsaa troer jeg, det er den samme Prædiken, Han har holdt. – Og jeg bør troe det; ligesom jeg troer, at hvad I hiemme kan have deraf optegnet, er kun et Foster deels af Misforstand, deels af Uvillie, deels af manglende Hukommelse. Prædikenen erkjender jeg vel ikke for noget Mesterstykke, det venter man heller ikke af nogen Begynder, men for en rigtig moralsk Prædiken. At Moralen er skarp, det skader ingen og ingensteds. Men vee den Menighed, til hvilken det maatte heede: Mit Folk! de som prise dig salige, de forføre dig. Es. 3 C. 12. For Resten maatte I være bekjendte som ædle og fredelige fremfor alle Norges Menigheder, om I skulde vente, at Kongen skulde gjøre,hvad han endnu aldrig har gjort mod nogen Menighed, nemlig at tage den Præst fra dem, som de nikke kunde lide og give dem den, de vilde. Ney! Kongen vil selv være Fader i sit Huus, og Han taaler ikke, at Hans Børn kommanderer. I derfor, frygter Gud og ærer Kongen 1 Petr. 2, 17, og jager efter Fred med hver Mand og Helliggjørelsen, uden hvilken ingen skal see Herren, saa I see til, at ikke Nogen holder
